Der er for nylig lavet undersøgelser, der viser, at mange danskere ikke har den nødvendige viden og det nødvendige overblik – så de er i stand til at styre deres privatøkonomi. Det er mest udbredt i aldersgruppen 18-29 år – og det er et stort problem. For det er i de år, man skal lære at klare sig selv – ikke mindst økonomisk.
Og det er her forældrene, som bliver betegnet som økonomiske curlingforældre, kommer ind i billedet. De har i alt for høj rad givet børnene, hvad de bad om – og derfor kan børnene ikke selv overskue, hvad økonomi i bund og grund er for noget. Og det bliver et problem – ikke mindst når børnene bliver personligt myndige. Og dermed i stand til at stifte gæld.
Du lærer hvad du lever
Og så bliver den (økonomisk) ubekymrede teenagetilværelse pludselig et problem. Fordi det er børn, der er vant til at få i pose og i sæk – ofte uden modydelser. Og så er de nærmest økonomiske analfabeter når de skal til at styre deres egen økonomi. Og hvordan skulle man også kunne forlange, at børnene mestrer noget, de aldrig har lært?
De er ikke vant til fritidsjobs – altså selv at skulle tjene penge. De er ikke vant til at skulle spare op for at få råd til noget. De er ikke vant til at skulle administrere penge. Eller vant til, at der bare ikke er flere penge. De har måske endda en børneopsparing, der kommer til udbetaling når de bliver myndige.
Der er ingen reelle konsekvenser. Og det er de unge, vi idag ser ikke kan styre økonomien – og som alt for nemt ender med en forbrugsgæld, de ikke er i stand til at betale.
Reelt er der kun en vej frem. Man kan ikke forvente, at skolen lærer ens børn om økonomi – selvom dette har været fremme. At være god til at have med penge at gøre, bør starte i en ung alder. Man kan ikke bare tage et kursus på et senere tidspunkt. Ikke at man ikke kan ændre stil mht. økonomi. Men det, der sidder bedst fast, er det man lærer mens man vokser op.
Learning by doing
Børn er nødt til at vænne sig til lommepenge. Og tøjpenge. Og at skulle tage et fritidsjob for at skulle spare op til noget, de ønsker sig. Selvom man måske nok har råd, er det ikke en god ide at give børnene i pose og sæk. De er nødt til at lære, at når pengene er brugt, så er der ikke flere. Og nødt til at få en sikker fornemmelse af, at der skal lægges mange arbejdstimer på fritidsjobbet for at få råd til en computer eller en iPhone. Og at man skal prioritere. Man kan være nødsaget til at vælge.
Hvis børnene på nogen måde skulle kunne overskue deres økonomi når de flytter hjemmefra, skal de have øvet sig derhjemme. Når de flytter hjemmefra, overtager de jo ikke deres forældres levestandard. Mange skal ud i det virkelige liv og leve af SU eller elevløn. Og det er svært, hvis man har været alt for godt vant.
