At spare kan være en sport…

Kan du ikke lide det med at skulle spare? Indrømmet: det er der mange, der ikke kan! Men vi har nedgangstider – og det gør, at det er nødvendigt for mange. Og de fleste ville sikkert indrømme, at det er da rarest bare at kunne købe, det, man nu lige synes. Men det er ikke virkeligheden – ikke for mange mennesker. Men det kan læres at spare – hvis man har den  rette strategi.

Der dog ikke er den samme for alle.

Sparsommelighed for konkurrencemennesker

Er du begavet med konkurrencementalitet – eller måske bare en meget stor stædighed. Har du det der med “jeg skal vise dem, at jeg godt kan” – ja, så kan du også bruge det i denne sammenhæng! For det kan hjælpe dig godt på vej – ikke mindst når det ser mindre godt ud med økonomien. Hvis du er overbevist om at du kan – uanset hvad andre siger – så er det et meget stort plus.

Ikke at jeg mener, det er supersjovt at skulle spare – og det mener vel de færreste? Men det kan give det en anden dimension.

Resultater giver blod på tanden

Skal det være en konkurrence – eller noget, der ligner – er det en vigtigt, at du kigger på resultaterne. Alt efter grunden til at man er gået igang med at trimme økonomien, kan de være forskelligartede:

  • At se, at alle regninger er blevet betalt til den første som de skal.
  • At lægge mærke til, at der ikke mangler penge på kontoen når vi kommer til den 20. i måneden.
  • At se, at opsparingen vokser hver måned – også selvom det ikke er nogen stor opsparing.
  • At opdage, at det er muligt at købe noget, man har sparet sammen til, man behøver ikke at låne.
  • At se gælden falde – stille og roligt. Men sikkert.
  • At opdage, at man har fået nye, billigere vaner.

Astrid

One Comment

  1. Vi har også gjort det til en sport at spare så meget som muligt. Vi nedbragte f.eks. vores madbudget med ca. 30% ved at følge en masse sparetips.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.