Verden vil bedrages

Da Berlinmuren faldt og de to Tysklande begyndte at vokse sammen til et, kunne østtyskerne pludselig begynde at se vesttysk tv. Det inkluderede et utal af reklamer, tyske reklamer, som vi kender dem enten fra tysk tv eller synkroniserede på dansk tv.

Og de købte en del af disse lovpriste produkter, og blev som oftest meget skuffede over, at de ikke kunne holde, hvad de lovede. Vesttyskerne blev som oftest ikke skuffede; de vidste jo udmærket godt, at det hele var løgn. Men de købte det dog alligevel.

Det er vel egentlig også sådan det fungerer i dag. Jeg ved naturligvis udmærket godt at ingen ansigtscreme får mig til at se 10 år yngre ud overnight – og at intet rengøringsmiddel kan klare hovedrengøringen på et øjeblik.

Jeg hørte en gang en kvinde fortælle, hvor irriteret hun var på sig selv over, at hun gang på gang hoppede på de her fantastiske produkter, der skulle få hende til at se underskøn ud. Igen og igen. Jo mindre krukken var, og jo dyrere den var,  jo bedre måtte det vel virke, ikke?
Hun var irriteret over at hun som veluddannet, selvbevidst, frigjort kvinde skulle hoppe på sådan noget. Hun var ikke blevet smukkere, kun fattigere. Dog skal det i parentes bemærkes, at hun er en af dem, der har råd til den slags.

Det er vi et par stykker, der ikke har. Måske er man bare skeptiker af nød?Vi må jo tro på det, fordi vi gerne vil tro på det usandsynlige. Ellers var sådanne ting intet mindre end umulige at afsætte.

Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.