Udsalget truer – endnu engang

Udsalget er i fuld gang. Udsalget er der, hvor mange tror, de skal spare penge. Det kan man naturligvis også godt, men man skal tænke sig om. Udsalget er fuldt af fælder. Mange bruger for mange penge i stedet for at spare penge. Udsalget er der, hvor butikkerne gør de sidste krampetrækninger for at komme af med de sidste varer. Dem de ikke har kunnet sælge – husk lige det! Men der er mulighed for at styre uden om de værste fælder – her kommer et par klassikere:

Udsalgsfælder

Varen kan ikke byttes/returneres. Det er ikke usædvanligt, at man ikke kan bytte udsalgsvarer. Købeloven giver dig ikke ret til bytte eller returnere varer (udsalgsvarer eller andre) – medmindre butikken skilter med det. Når man mange steder får lov at bytte eller returnere, er det en politik som butikken har. Derfor: Spørg altid i butikken om varen kan byttes eller returneres. Få det evt. skrevet på bon’en.

Udsalg - pas på alle fælderne

UDSALG – der er måske nok billige varer at hente, men også mulighed for at bruge for mange penge. Billede fra https://pixabay.com

Tøjet passer ikke, når man kommer hjem med det. Mange finder det yderst besværligt at skulle prøve tøj. Og i udsalgstiden er der især kø ved prøverummene. Men gør det alligevel. Det kan nemlig være svært at se, om tøjet passer uden at have prøvet det. Dels er tøjsstørrelser ikke så ensartede som man godt kunne ønske sig. Dels er det ikke sikkert at snittet passer dig. Jeg skal altid have i baghovedet, at det tøj som så godt ud på mannequinen ikke nødvendigvis ser godt ud på på. Dels bruger jeg ikke str. 34 (max.) dels har jeg en anden kropsfacon. Kort sagt: PRØV.

Snydt af førpriser. “Førpris”, “Markedspris”, “Værdi”, Glem det. Måske er det sandt – måske ikke. Men uanset hvad er det et salgstrick, der skal få dig til at købe. Og købe noget, du ikke har brug for. Gule skilte, rød streg over prisen – det er noget, der trækker opmærksomhed. Kig kun på prisen – altså den, du skal betale.

  • Er varen prisen værd?
  • Har du brug for den?

Det er det eneste, der tæller.

Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.