Jeg er ofte blevet konfronteret med ideen, om at det kun er store husstande, der kan spare på storkøb af madvarer. Den påstand har jeg sat mig for at underminere. Jeg lever nemlig selv i en lille husstand – enlig mor med et barn (teenager). Og bruger ofte storkøb til at spare penge. Men jeg gør det nok på en lidt anden måde end hvis der havde været tale om et stor husstand.
Idag lever mange i mindre husstande, singles eller enlige forsørgere. Der er dog stadig muligheder for at spare. Man skal bare tænke lidt anderledes. Og man skal sætte i system. Det er nok på de to punkter, at mange fejler. Eller ikke kan se mulighederne. Der er masser af tilbud, man kan bare ikke benytte sig af dem! Øv! Eller kan man?
Hvordan udnytter man tilbudene?
Man skal tænke lidt længere frem end andre. Og man skal være bevidst om, hvordan man bruger de varer, man køber ind. Og man skal skaffe sig noget lagerplads. Her kommer grundreglerne: for, hvad du skal tænke over, når du ser et godt storkøbstilbud.
*Er det et godt tilbud? Hvis du kan finde det lige så billigt i næste uge eller i mindre portioner, er der ingen fidus! Hvis du ikke kan udnytte det, er det heller ikke så godt. Begynd allerede her at tænke i anvendelse.
*Hvad kan jeg bruge det til? Du skal have en ide om, hvad du vil med det. Du får det ikke brugt bare fordi det er billigt. Er det rent faktisk noget, I bruger? Eller erstatter det, noget, I bruger?
Er det noget med stor variationsmulighed? Dette er vigtigt. Jo flere forskellige ting, det kan bruges til, jo bedre. Det vil være nemmere at tænke ind i den daglige husholdning. For eksempel et stort parti kyllige-filet, hvor du kan dele det op og lave forskellige marineringer, hakke nok af det, lave noget til pålæg osv. Hakket kød har også mange forskellige anvendelsesmuligheder.
Får jeg det brugt? Du skal kunne nå at bruge det. Har du købt til halv pris og smider halvdelen væk, er du lige vidt.
Kan det holde sig? Tørkost er sjældent et problem. Du kan sagtens købe ris, pasta, bønner, bulgur, linser, mel og gryn stort ind. Du skal dog huske, at nogle ting er pakket i papir – og skal nok emballeres lidt bedre.
Kan det fryses? Har jeg fryserplads til det? Du skal bruge din fryseplads på noget, der kan betale sig. Rigtig store portioner kræver overvejelse. ½ gris skal man måske tænke lidt over. Husk at tænke på, at selv ikke frossen mad holder for evigt. På Alletiders kogebog finder du vejledende holdbarhedstid for mange forskellige madvarer. Klik ind på: Madvarers holdbarhed ved frysning.
Kan det deles op? Mange ting kan skæres over i mindre portioner. En tager man i brug, resten går i fryseren. Kødpålæg er oplagt, hvis der er storkøb. Det er forholdsvis dyrt og fylder ikke så meget. Og det deles bekvemt op i mindre portioner. Men også andre kødvarer, der ofte udbydes i store portioner. Del det op før du fryser, så er det nemmere.
Hvad sparer jeg reelt? Hop ikke på “Pseudotilbud” hvor du ikke sparer ret meget i praksis. Der er ikke noget, der er billigt bare fordi der er gule mærkater på.
Har jeg lagerplads? Gør dig klart, hvor meget plads du vil bruge. Ikke alt behøver at stå i køkkenet – især hvis du har et lille køkken. Loft? Kælder? Pulterrum? Eller bare et ekstra skab et eller andet sted?
Nogle ting egner sig til storkøb!
Husk også, at der er non-food i din husholdning. Toiletpapir, køkkenruller, plastikposer, rengøringsmidler, vaskepulver osv. Her behøver du ikke tænke i holdbarhed, kun i plads til opbevaring. Endelig er der muligheden for at alliere sig med andre, der gerne vil købe billigt. Så kan I dele de portioner, der er for store.
Tænker man det igennem, kan det faktisk lade sig gøre at benytte sig af storkøbstilbudene. Med alle de punkter kan det nemt komme til at lyde som en ren videnskab! Det er det dog ikke. Det er bare noget du skal have i baghovedet. Og det lærer man ligeså stille og roligt.