Spar på strømmen – hold øje med måleren

Jeg har idag aflæst min elmåler. Ikke den der årlige aflæsning, som elselskabet beder om. Nej, af helt andre grunde. Jeg vil til at gøre det med jævne mellemrum, så jeg hele tiden holder øje med forbruget. Og det regner jeg med at spare el – og dermed penge – på.

Kan man spare penge på at aflæse måler?

Nu er det ikke sådan, at jeg regner med, at det at jeg aflæser måleren, gør at jeg bruger mindre – ikke i sig selv, i hvert fald. Det er mere det, som jeg forventer, at det afføder. Hvis man følger med i, hvor hurtigt taxametret snurrer vil man automatisk tænke mere over, hvor i huset, der bruges for megen strøm. Unødig strøm.

Lidt ligesom hvis man gemmer alle bonner og skriver ned, hvad man bruger penge til. Så vil man automatisk være langt mere kritisk overfor, hvad man bruger penge til.

 

 Jeg har en plan

Ja, jeg er med i klub 1000, som handler om, at få nedbragt elforbruget, så noget må gøres. Og dette bliv

aflæs din elmåler og spar penge
er en af tingene. Fremgangsmåden bliver simpel. Med jævne mellemrum – for eksempel 2 gange mdl. aflæser jeg elmåleren. Jeg skriver det ind i et excel-ark, så jeg kan regne på forbruget.

Ud over det skriver jeg i en anden kolonne, hvis jeg laver nogle tiltag til at mindske el-forbruget, for eksempel skifter el-apparater, installerer tænd-og-sluk-ure eller elspareskinner. Mange af tingene bliver små ting, men hvis der er tilpas mange af dem, kan det sagtens give et resultat, der er værd at regne med. Jeg har ikke nogen af de helt store strømslugere, som der findes. Men til gengæld tror jeg, der er masser af små. Mange bække små.

Det virker, tror jeg nok…

Jeg synes allerede, det begynder at virke en lille smule. Jeg har lige slukket 2 opladere, som jeg ellers ville have ladet være. De bruger faktisk strøm selvom de ikke oplader noget. Og lyskæden lige uden for vinduet her – den bliver også slukket. Jeg har målt strømforbruget og tænkt “sølle 15 watt, det kan da ikke være det, det kommer an på”. Men, hvorfor skal den lyse mens jeg sover?

15w? Som sagt: Mange bække små….

Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.