Hvert år sætter det danske skattevæsen sig på en ikke uvæsentlig del af de penge, du tjener. Derfor er det vigtigt, at du hvert år laver din selvangivelse, så du er sikker på, at få det hele med. Masser af mennesker snyder sig selv fordi de ikke laver selvangivelsen – og dermed ikke får de fradrag, de er berettiget til. Og der er ingen grund til nat snyde sig selv. Der er nemlig ting, som Skat ikke automatisk får med i beregningen. Hvis ikke du selv tilføjer det, mister du penge på det.
De glemte skattefradrag…
Brug din “skattemappe” på skat.dk til at ændre fradragene så du får det, du skal have. Det kan selvfølgelig ikke siges med sikkerhed, hvad det er, du eventuelt snyder dig selv for. Men der er et par klassikere, som mange mennesker glemmer:
Renter fra forbrugsgæld. Betaler du renter til banken, sker der en automatisk indberetning. Det samme sker med SU-lån, der tilskrives renter. Men låner du andre steder, er det en god ide at checke, om beløbet også er med i din årsopgørelse – det er nemlig ikke altid tilfældet. Det er surt at betale høje renter – men fradraget skal man så i det mindste huske at få med. Kender du ikke beløbet, du har betalt i renter, skal du kontakte de finansieringsselskaber, som du har gæld hos – de kan så oplyse sig beløbet.
Befordringsfradrag. Du har ret til befordringsfradrag hvis du bor mere end 12 km. fra dit arbejde. Det er 24 km. i alt pr. dag, når vi tæller begge veje. De kilometer, der ligger ud over de 24 får du fradrag for. Og for mange mennesker kan det løbe op i et klækkeligt fradrag. Husk at opgive det til Skat.
I de tilfælde, hvor det er opgivet i din årsopgørelse, skal du huske at checke om beløbet stemmer. Hvis Skat kender sin bopæl og arbejdssted er der ofte lavet en standardberegning baseret på disse fakta. Men det kan stadig godt være, at du har ret til mere. Har du flere arbejdsdage end skal opgiver, har du ret til mere. Eller måske kører du en anden vej, der er længere? Skat har nemlig som oftest valgt den korteste vej som standard. Den korteste vej er ikke nødvendigvis den hurtigste – eller den mest hensigtsmæssige.
Skat mener for eksempel, jeg har 17 km til arbejde, men ser jeg kilometertælleren, er der tale om 23 km. Og dette går jeg ind og retter. Det bliver accepteret år efter år. Den udregning Skat har lavet, er nemlig baseret på, at jeg kører ind gennem Århus centrum i myldretiden – hvilket er en meget dårlig ide. I stedet kører jeg uden om byen – og det giver altså ca. 6 kilometer mere hver vej. Og det får jeg så fradrag for.
Desuden skal man være opmærksom på, at der – hvis flere kører sammen i samme bil – gives befordringsfradrag til alle. Mange tror, det kun er chaufføren (eller bilejeren) der får fradraget, men det er ikke rigtigt. Samkørsel er faktisk en rigtig god forretning – i skattemæssig henseende. Og såmænd også i det hele taget…
Donationer til velgørende organisationer. Mange mennesker donerer hvert år penge til velgørende organisationer. Og det er der faktisk skattefradrag for. Forudsat ellers at der er tale om anerkendte organisationer. Der er en bundgrænse på 500 kr. så de første 500 kr. kan du ikke fradrage. Men de næste ca. 14000 kr. er fradragsberettigede.
Ændre selvangivelse med tilbagevirkende kraft?
Dem, der ikke har indgivet selvangivelse de sidste par år, sidder måske og ærgrer sig over nogle af de fradrag, de er gået glip af. Og det er ærgerligt. Men der er faktisk en lille “bagdør”, man kan bruge. Der er faktisk mulighed for at ændre sin årsopgørelse 5 år tilbage, hvis man hører til de uheldige. Dette kan du dog ikke gøre i din skattemappe, her skal du gå ind og kontakte Skat desangående. Og husk så at lave selvangivelsen fremover – det betaler sig faktisk….