Ryd op og spar penge. Og hvad er så lige, de to ting har med hinanden at gøre? For nogle har det en del med hinanden at gøre. Men kan det virkelig hjælpe på ens økonomi at rydde op? Det kan det faktisk – og det i mere end en forstand. Dels kan der være en sammenhæng mellem det fysiske rod og rodet i økonomien. Har du både fysisk rod og rod i pengesagerne? Kombinationen er ret almindelig. Dels kan en oprydning vise sig at være ganske indbringende – hvis man griber det rigtigt an. Og hvis man samtidigt er åben over for de ting, oprydningen fortæller en. Det sidste er faktisk vigtigt for det er noget, der hjælper en i ens fremtidige forhold til penge.
Kan du (heller) ikke finde dine ting?
Nu skal jeg nok lige præcisere, hvad jeg mener med rod og oprydning. Det med at have ryddet op, skal mest forstås som noget med overblik. Jo, det ser ofte også godt ud, når der ikke er rod – men det er en anden historie. Men det er ikke det perfekte Bo Bedre-hjem, jeg snakker om. Det har ikke noget direkte med boligstil at gøre. Bare et sted, hvor man ved, hvad der er hvorhenne – og hvor man ikke har for meget, der i bund og grund er overflødigt. Vi har nemlig en tendens til at “opmagasinere” alt for meget. Vi ser det ikke sådan, for det kunne jo være, vi en dag fik brug for det?
Er der nogen, der har tænkt over, hvor meget det kan koste en ekstra at man ikke kan finde det, man skal bruge? De tilfælde, hvor man bruger ½ dag på at finde et eller andet, koster måske ikke penge direkte. Men det stresser en – og man bruger en masse energi på det. Det tager overskud – det overskud, man skulle bruge til en masse andre ting. Heriblandt at holde styr på pengesagerne. Måske lidt sat på spidsen, men alligevel. Og så er der de tilfælde, hvor du bare køber noget andet i stedet. Måske ikke kæmpebeløb hver gang, men det kan godt løbe op alligevel. Du slipper måske en tyver hver gang, du ikke lige kan finde plasteret, konvolutterne, batterierne – eller hvad ved jeg. Og dertil kommer lidt større ting. Og kører du ud for at hente det, løber der flere omkostninger på. Behøver jeg at nævne al den irritation, man slipper for?
Hvor lagde jeg lige den regning?
Og regningerne, som man måske ikke lige kan finde, eller glemmer at betale? Det koster også penge, i form af rykkergebyrer – og hvilke gebyrer, der nu ellers findes på. Jeg ved godt, at der findes feng-shui regler for den slags. Men det her er noget væsentlig mere dagligdags og jordnært. Måske handler det i bund og grund om det samme – overblik? Og jeg snakker ikke om et liv med styr på hver enkelt lille detalje – det lader sig næppe gøre alligevel. Bare det overordnede overblik.
Har man for meget rod i sine ting – uanset om det er synligt eller ej (rod kan jo fylde skabe, lofter og udhuse uden nogen udenforstående ser det) – kan man få en gevinst, som kan være med tit at få et nyt syn på økonomien. Hvis man tager tyren ved hornene. De fleste omgiver sig med ting, de ikke har brug for. Nogle mere end andre, men det er ret udbredt at gemme dette overskud af ting af vejen. Ting, du ikke bruger, influerer både økonomi og dagligdag:
- Tingene har kostet penge. På et eller andet tidspunkt har man betalt for dem. Nogle har været brugt godt – og så er det jo kun rimeligt. Men så er der også dem, der ikke har været brugt. Eller brugt kun lidt. Det er fejlkøbene – ting man aldrig skulle have anskaffet. Og det kan man selvfølgelig godt sidde og ærgre sig over, men det er jo ikke til megen gavn. Tænk hellere over, hvordan man undgår det i fremtiden. Hvad det er for nogle ting, du har “fejlkøbt” fortæller noget af historien. Kan du også huske hvordan og hvorfor, er du et langt stykke af vejen.
- Ting, du ikke bruger, fylder op. De fylder skaber, skuffe osv. Eller værre endnu: Loftsrum, pulterrum eller udhuse. Så de tager plads fra dig. Mangler du plads og synes du bor for trangt, kan det måske være fordi du har for mange ting? Hvis de ikke gør nogen nytte, er det en god ide at få dem ud.
- Ting, du ikke bruger, ligger i vejen for ting, du rent faktisk bruger. Hvis du for eksempel har klædeskabet fyldt med tøj, hvoraf du kun bruger en lille del, resulterer det i, at du ikke kan overskue det – og dermed ikke kan finde det, du bruger. De fleste kender nok joken med kvinden, der kigger ind i et fyldt klædeskab og siger: “Jeg har ikke noget at tage på!” Jeg er ganske sikker på, at det må være det, der er sket. Og så valfarter man ud og køber noget nyt – selvom det i virkeligheden er det modsatte, der er problemet.
For meget ragelse
Ofte er det hele forårsaget af at man har for mange ting i huset. Og her snakker jeg om ting, man ikke bruger – og sikkert heller ikke kommer til at bruge. Samtidigt med at man rydder op, skal man nemlig prøve at få stillet en “diagnose” på ens forbrug. Det er i sig selv interessant, hvordan man skaffer ting til huse, man i bund og grund ingen brug har for. Selvom de enkelte ting måske ikke er dyre, kan det blive til en anseelig sum. Hvis man ved, hvorfor og hvordan tingene fandt vej ind i huset, kan det nemmere undgås fremover.
