Hvis du har lyst til at rejse ud og se verden uden at det skal koste dig en formue, kan du overveje at bo på hostel – vandrerhjem. Mange unge kan godt lide denne form for indkvartering. Dels fordi den er billig, dels fordi man møder mange mennesker.
Men det er ikke kun for unge. Rejser man ikke med helt små børn, er det en velegnet overnatningsform for alle, der gerne vil bo billigt, og ikke går højt op i komfort. Og det giver muligheden for en indkvartering, der er betydelig billigere end den traditionelle hotelovernatning.
Hvis man hører til dem, der går mindre op i komfort og luksus, der det et rigtigt godt alternativ. Og mange gange er den indkvartering, man har brug for, bare et sted at overnatte? Hvor megen tid tilbringer man reelt på hotellet? Hvis hele dagen går med at se sig omkring, hvorfor så betale kassen for et hotel, hvor man alligevel ikke befinder sig ret meget af sin vågne tid?
Hostels verden over
Du kan finde hostels over hele kloden. Mange europæiske byer tilbyder overnatningssteder med høj kvalitet og charme til en billig penge. Mange tilbyder både sovesale og værelser til 2-3-4 personer. Ikke mindst de sidste er velegnet til familier. En slags hotelværelse – bare noget mere spartansk. Tænker du på at rejse og vil du gerne have et overblik over, hvilke hostels, der findes – og hvilke priser og faciliteter, de tilbyder, så kig ind på Hostelworld på http://www.hostelworld.com/. Du kan naturligvis også booke sit hostel online, så du er sikker på, at du har en plads når du når frem.