Rejs billigt – tag fjernbussen

Der er mange måder at rejse på, nogle hurtige, nogle langsomme. Og der er også stor forskel i priserne. Hvis man er til den langsomme slags, er busser en overvejelse værd. Det er efterhånden sådan, at togrejser ofte er ret dyre. Man synes jo, at den store mængde af passagerer, man fragter på en gang, ville gøre det superbilligt. Men det er desværre ofte ikke sådan. Men så er der busserne. Eller langdistancebusserne, skulle jeg nok sige. Her er der sket ting og sager gennem de sidste par år – både med udbuddet af distancer, men så sandelig også med priserne.

Tag Flixbussen

Idag er der mere eller mindre en aktør, der sidder på en stor del af langdistanceruterne. Det er Flixbus. Det er ikke et monopol, så priserne er særdeles konkurrencedygtige. De gange, jeg har taget bussen, for eksempel Aarhus-København, har prisen ligget på omkring en trediedel af, hvad jeg ville have betalt, hvis jeg skulle have taget toget. Jeg elsker ellers at rejse med tog, men så meget elsker jeg det altså ikke.

Konkurrencedygtige buspriser

Fleksibiliteten er også større, det er lettere at afbestille og bestille ny rejser. Det koster ganske vist et gebyr, men det er trods alt begrænset. Og det er nemt – ej at forglemme. Jeg har brugt den adskillige gange gennem det sidste halve år, priserne er særdeles konkurrencedygtige. Jeg har rejst fra Århus til København med min niece på 13 til under 300,- tur/retur. Jeg har taget bussen fra Århus til Kastrup lufthavn for 108,-. Jeg har købt billetter så mine venner fra Afrika kunne komme med flyet fra Kastrup om morgenen – for 2 personer med “natbus” og 2 ekstra kufferter betalte vi 298,-.

Som med så mange andre rejseformer er det heller ikke ligegyldigt hvornår man rejser. Både når det gælder hvornår på dagen – og hvilken ugedag. Så det er værd at kigge nærmere på disse tidspunkter, hvis man altså ikke skal være fremme på et helt eksakt tidspunkt.

Flixbus - rejs billigt med Flixbus
Flixbus – nu kan du rejse billigt på langdistance med Flixbus i det meste af Europa: Billede fra https://pixabay.com/da/

Der er masser af afgange at vælge imellem når det er storbyerne man rejser imellem. Lidt mindre når det er de mindre byer. Der er desuden mange destinationer rundt omkring i Europa. Hvor langt man vil køre med bus, skal man gøre op med sig selv. For eksempel så jeg, man kunne komme til Budapest for 5-600 kroner. Rejsen tog dog op imod et døgn, og det skal naturligvis med i overvejelserne. Dels er det et spørgsmål om bekvemmelighed, dels om, hvor meget rejsetid man vil bruge.

Der er masser af destinationer at vælge imellem, det ville være for omstændeligt at komme ind på det her. Den bedste måde, man få overblik over det, er at søge på Flixbus hjemmesiden eller installere Flixbus appen på telefon eller tablet. Den kan hentes på hhv. Google play og Appstore. Prøv dig frem og se, hvor billigt du kan sammensætte din rejse. Kig også på kortet på hjemmesiden over, hvilke byer, Flixbus dækker.

Astrid