Pas på julens “billige” forbrugslån.

Julen er højsæson for lånevirksomhed. Forbrugslån tilbydes over alt. Regn med at dem, der udbyder lånene, vil gøre deres forat få det til at se billigt/overkommeligt ud! Og regn også – som udgangspunkt – med, at det ikke er billigt. I det hele taget: REGN! Det med overkommeligheden kommer vi til senere!

Vi kender alle de gode slogans:

  • Rentefrie Lån!
  • Gebyrfrie lån!
  • Køb nu – betal til næste år
  • Betal i små, overkommelige afdrag

Der er naturligvis mange andre, men regn – som udgangspunkt med at det er dyrt, uanset. Der er muligvis masser af gebyrer på de rentefrie lån – og masser af renter på de gebyrfrie.

Prisen på penge!

Lige som alt andet, har penge (læs: lån) en pris. Og faktisk også en, som låneudbyderne skal opgive. Disse 2 – ret nyttige og ofte afslørende – oplysninger, skal fremgå:

ÅOP – Årlige Omkostninger i Procent. Glem, hvad de skriver om renter og gebyrer! Begge dele er omkostninger, som du skal betale. Årlige Omkostninger i Procent – fortæller, hvor mange procent du betaler – alt ialt. Og det er ofte mange flere, end de fleste regner med. Det skal fremgå – men bliv ikke forbavset, hvis det står med småt!

Samlede omkostninger: Dette tal viser de totale omkostninger – altså beløbet, du i alt ender med at betale tilbage, når lån, renter og gebyrer er lagt sammen. Også dette kan være chokerende læsning. Og det er langt fra usædvanligt, at man har betalt det dobbelte af det beløb, man lånte, før lånet er betalt ned. Dette står sikkert også med småt.

Læs mere i Politiken.dk på http://politiken.dk/tjek/juleliv/article604899.ece

At afdragene er overkommelige, hænger som regel sammen med, at der er mange af dem! Det er ikke nogen kunst at få det til at se “overkommeligt” ud. Delt op i tilpas små portioner, ser alt overkommeligt ud! Læs også :

Små afdrag kan få alt til at se billigt ud!

Afbetaling: Det ser billigt ud – men det er dyrt

Det bedste råd: Lad være!

Mange forbrugslånere er desværre folk, som bankerne ikke vil låne penge til. Det vil i praksis sige, at de ikke burde låne. De har ikke råd. Uanset om du hører til denne gruppe eller ej, skal du ikke være i tvivl om, at det er en lige så dårlig forretning for dig, som det er en god forretning for låneudbyderen.

Overvej, om du ikke kunne undgå det! I julen eller i det hele taget.

Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.