“En gang til for Prins Knud” betyder at vi tager den en gang til for dem, der ikke har forstået, hvad det betyder. Og det er der en del danskere,
der ikke har. Der skrives om det vidt og bredt – og der advares. Alligevel fortsætter danskernes gældsætning! Så nu skriver jeg om det – igen. Måske med en lidt anden vinkel.
STOP – forbrugslån kan underminere ens økonomi
Det jeg vil advare mod, er ikke at man låner, men at man låner mere end ens økonomi kan bære. Lån, hvor der ikke stilles ordentlige krav til din økonomi, er ekstra farlige.
Mange tager dem, fordi de ikke mener, banken vil låne dem penge. Men der skal kreditvurdering til. Man skal have mulighed for at overskue konsekvenserne af gældsætning.
Det er desuden et problem, at man “glemmer” ar regne efter – så finder man ikke ud af om lånet er for dyrt – eller om man overhovedet har råd. Desuden sker der ofte det, at overblikket ryger sig en tur, når man fordeler låntagningen forskellige steder.
Er det nu det hele værd?
Mange finder ud af at gældsætningen er for stor, når først skaden er sket. Det er ofte forbrugslåne-typer, der får det til at vippe over. I virkeligheden kan man så se tilbage på, at det nogle forbrugsgoder, der ødelagde ens økonomi. Måske endda nogle, man sagtens kunne have været foruden.
Idéen om at vi alle har ret til at have nogle bestemte forbrugsgoder er en kæp i hjulet på vores økonomi. Mange gange kunne man måske købe det, man har brug for billigere – gerne brugt. Behøver vi have det hele splinternyt? Computer, fjernsyn, vaskemaskine, stereoanlæg, mobiltelefon – eller hvad man nu har anskaffet sig?
Det er fristende at låne – og ofte ser det billigt ud. Det er det ikke – og det skal betales tilbage. Skulle vi ikke snarere sige, at vi har ret til en ordentlig økonomi? Læs disse uddybende indlæg:
- Undgå forbrugslån for (næsten) enhver pris
- Spar penge: Brug dit kreditkort mindre!
- Gældsramte kan snart få hjælp – gratis
- Betal kontant
- Pas på forbrugslån!
