Opfindsomheden starter der, hvor pengene slipper op. Det er der i hvert fald nogle, der siger. Og det er næppe helt løgn. Der er sikkert mange, der har hørt dette før. Ordlyden har måske været en anden – men meningen stort set den samme. Har man prøvet ikke at have ret mange penge, har man sikkert mærket det på egen krop. Problemet er blot, at når man kommer til penge, ja så glemmer man alle de små tricks, man var så god til dengang der var smalhals. Desværre.
Når jeg siger desværre er det fordi det egentlige er ret nyttige ting. Og ting, der gør os knap så tilbøjelige til bare at smide ud og købe noget andet. Vi ender med at blive en smule ubehjælpelige, når den eneste løsning, vi kan komme i tanke om, uvægerligt involverer brugen af et dankort…
Afrikansk inspiration
Da dette blev skrevet, var jeg i Afrika, Malawi nærmere bestemt. Det er en ganske anden verden. Der er mangel på rigtig mange ting – og de fleste mennesker har ikke meget at gøre med. Og det skærper øjensynlig fantasien. Man behøver ikke kigge sig ret meget omkring – det er overalt. Man kan sige meget om den levevis, der er, men en ting er sikkert. Der er ikke noget, der går til spilde.
Mad, der smides ud? Naturligvis ikke – og det ville vel også være grotesk i et land, hvor mange sulter. Også selvom man ikke selv sulter. Plastaffald? Nej da, plast kan bruges igen. Plastflasker, plastikposer osv. – det skal slides op. Forestillingen om brugbart tøj, der ender som affald, ville få de fleste til at trække på smilebåndet. Hvorfor skulle det dog det? Der er vel altid nogen, der vil have det?
Det er en skærende kontrast til de affaldsbjerge vi i Danmark er ved at blive kvalt i. Tænk sig alt det, vi smider væk, som hernede ville være det rene guld?
Low-lech innovation
Innovation behøver ikke at være højteknologisk
Når vi herhjemme lovpriser innovation som noget, der kan hjælpe os ud af krisen og reducere vore affaldsmængder, handler det om, hvad vi kan lave ud af affaldsbjergene. Ikke rigtigt hvordan man undgår dem. Vores affald skal omsmeltes, omdannes eller nedbrydes – naturligvis med forskning og teknologi som “motor”. Sommetider er det som om, det næsten fritager os for ansvar?
Hvor (næsten) ingen penge er, vokser opfindsomheden så. Og der er ikke teknologi involveret – ikke i et land, hvor strøm er en mangelvare. Det er den lavteknologiske måde. At bruge tingene. Bruge dem igen. Bruge dem til noget nyt. Finde på noget. Og vi, der har svært ved at holde affaldsmængderne nede, burde måske også skele til den helt simple, lavteknologiske måde at angribe tingene på. At bruge tingene lidt længere? At give tingene videre til nogen, der vil bruge dem? At slække lidt på vores materielle krav? At købe, sælge, bytte i stedet for at smide ud og købe nyt?
Vi kan ikke bare reducere affaldsmængderne – vi kan da også spare penge. Hvilket måske også kunne virke som motivation her i 2012, hvor ingen rigtig ved hvilken vej det går med økonomien….
