Mange tror helt sikkert noget, når det gælder husholdningsbudgettet. Det er ofte ikke nok, “tror nok”, kan ikke altid gøre det.
Når jeg stiller spørgsmålet er det fordi mange mennesker bliver overraskede, når de opdager hvor meget de rent faktisk bruger på deres husholdningsbudget. Jeg prøvede engang det lidt skræmmende eksperiment at skrive det hele ned. Det var omkring 25% mere end jeg “troede”. 25% er rimeligt meget. Det kunne sagtens have været mere….
Desværre er det ofte den vej, unøjagtigheden går, måske er det i virkeligheden ønsketænkning?
Så sandheden var i hvert fald, at jeg ikke havde det overblik, jeg troede jeg havde. Dem der ikke selv har prøvet det, kender det måske fra Luksusfælden?
Derfor mister vi overblikket!
Derfor kan de faktisk være en øjenåbner. Mange opdager nemlig, at de mister overblikket over udgifterne til fødevarer – og andre dagligvarer for den sags skyld. Og det kan der være flere grunde til:
- For mange småindkøb gør at man ikke kan holde overblikket
- Man køber lige lidt i kiosken og lige lidt på tanken og….
- …eller køber ind når man er sulten
- Indkøbene er ikke systematiseret, så man køber nemt for meget – og smider tilsvarende meget væk
- Man mærker ikke, hvor mange penge man bruger, hvis man betaler med betalingskort. Dette gælder iøvrigt ikke kun for dagligvarer!
- Vi hiver at muligt andet end dagligvarer ned i vognen. Dvs. at vi blander med alle de mærkelige tilbud, der er stillet frem til os.
- Vi impulskøber også dagligvarer.
- Vi køber varer, vi ikke har brug for – eller ikke kan nå at bruge. Og ender med at smide det ud.
Hvorfor gætter vi forkert?
At man (eller i hvert fald jeg) er tilbøjelig til at tro, at jeg bruger mindre end jeg gør, tror jeg skyldes ganske sikkert en eller anden form for ønsketænkning.
Det er muligt, der er mennesker, der får en overraskelse i den anden retning. Men jeg tror tendensen er, at vi bruger mere, end vi tror. En variant ville også være, at vi – ubevidst – slet ikke ønsker at vide, hvor meget, vi bruger.
Husholdningsbudget? Hvor meget bruger du? De fleste undervurderer bare, hvor mange penge, de bruger i supermarkedet. Billede: igorovsyannykov / Pixabay
Du skal ikke tro – du skal vide!
Det er en rigtig god ide, at finde ud af, konkret hvor meget vi bruger. Dette afslører nemlig også et eventuelt overforbrug. Og det er netop her, du kan spare penge. Gør dette i en periode – hvor du bare “gør som du plejer”. En måned ville være en passende periode:
- Skriv ned, hvad du køber – og gem altid bonnen. Brug gerne et excelark – en fantastisk til til at sortere data.
- Skriv ned, hvad du smider ud i denne periode. Ubehageligt, men sommetider nødvendigt. Hvis du køber mad, der ryger i skraldespanden, smider du faktisk penge ud.
- Efter en måned regner du det sammen.
- Kig bonnerne igennem for impulskøb og unødvendigheder. Her kan du desuden se, hvad du betaler for det, du smed ud…
- Skriv det overflødige ned – og sæt beløb på…
- Betal gerne med kort – så er det svært at bilde sig selv noget ind – og beløbene er nemme at følge.
- Alternativt kan man bruge en app til formålet, for eksempel Spenderlog. Her kan man også sætte ting op i kategorier. Men i modsætning til Excelarket, er den altid ved hånden.
Nedskæringer – på den fede måde
Dette var så diagnosen. Du har sikkert en ide om, hvor meget, du bruger for meget. Eftersom du kan har bonner, vil det være muligt at gennemgå dem og se, hvor du kan skære ned. Det vil som regel betyde, at man lærer betydningen af et prioritere. Og det betyder ikke nødvendigvis, at man går ned på kvalitet!
Hvis man mest er til kontanter
En anden mulighed, hvis man mener, at man bruger for meget på dagligvarer, ville være, at sætte et fast beløb af hver uge – og holde sig fra det. Det kan konkretiseres så meget, at man putter pengene i en konvolut , der så skal vare hele ugen. Det sætter (næsten) automatisk en stopper for impulskøb – både af mad og non-food. En god, lavpraktisk model til dem, der stadig foretrækker kontanter….
