Ja, det lyder måske ikke lige som 2 ord, der skal bruges sammen? Og alligevel. Og i bund og grund er det vel noget, jeg kalder det. For begrebet Last Minute handler vel i bund og grund om at købe noget i sidste øjeblik – og derfor få det billigt. Det kan man nogle gange også gøre med dagligvarer. Eller det er i hvert fald ved at brede sig. Jeg ser det mere og mere – og jeg benytter mig af det. Jeg kan sagtens finde mig i at skulle vælge varer på denne måde. Jeg behøver ikke noget bestemt kød eller noget bestemt rugbrød. Frugt vil jeg gerne have – men det behøver måske ikke være noget helt bestemt?
Derfor Last minute dagligvarer
Egentlig handler det om datovarer – dem der er lige ved at udløbe. Det handler det om bestemte fødevarer – friskvarer, som supermarkederne ikke kan nå at sælge, inden de er over sidste salgsdato. Det er ofte kød, fisk ol., men kan også sagtens være frugt og grønt – og i nogle tilfælde også mejerivarer. Brød er også noget, man efterhånden kan finde billigt mange steder.
Og det kan være meget forskelligt hvor og hvornår, du kan få fat i det. Og der gælder samme regler, som al anden Last minute – du kan ikke vælge og vrage. Der er det tilbage, som der er – men til Last minute priser.
Kend din lokale handel
Mange supermarkeder har varer, de ikke når at sælge. De når over sidste salgsdato inden de er solgt – og så er det decideret forbudt at sælge dem. Det er forskelligt, hvordan man håndterer det. Nogle lader dem ryge ud, andre vælger at sælge dem ned, så de rent faktisk bliver solgt inden. Det sidste er – ressourcemæssigt og sikkert også økonomisk – den bedste løsning. Og perfekt for dig, der gerne vil købe Last Minute dagligvarer
Last minute daglivarer, kend dit marked
Man skal kende de lokale supermarkeder – og der lægge mærke til fænomenet. Jeg kender bestemte steder, hvor kød, fisk og såkaldt “convenience food” ofte er nedsat de sidste par timer om lørdagen. Især hvis der ikke er åbent om søndagen. Til gengæld der det ofte ned i 1/3 eller 1/4 af prisen. Når vi når så langt frem, er det – for supermarkedet – et spørgsmål om lidt eller ingenting. Her vælger de heldigvis lidt. Kigger man frugt og grønt, er det ofte de mere sarte ting, der er nedsat. Det kan for eksempel være vindruer og bananer.Jeg har flere gange fundet piskefløde eller yougurt. Delikatessevarer af forskellig art kan lide samme skæbne.
Men det er et supermarked, som jeg bruger. Et andet supermarked, har et andet mønster. Pointen er, at du skal lægge mærke til, hvordan det fungerer, der hvor du handler. Når du ved det, kan du slå til på det rigtige tidspunkt – og få dine Last minute daglivarer.
Det er min oplevelse, at det ofte er større supermarkeder, der handler på denne måde. Det har ofte været Super Brugsen, Føtex og Super Best, der mat været mine mål. Man kan sikkert også godt ræsonnnere sådan, at jo færre friskvarer, de har, jo større er chancen.
Tænk dig om – undgå spild
Man skal selvfølgelig – som med alleandre indkøb – tænke i tid og anvendelse. Det man køber, skal man naturligvis også have anvendelse for. Det kød eller fisk, du køber på denne måde, skal naturligvis bruges hurtigt – eller fryses. Frugt og grønt skal du ligedes fortære hurtigt. Eller forarbejde. Måske til banankage (som iøvrigt kan fryses)? Æblekage, hvis det er æbler? Fløde kan fryses til senere brug.
Dette er bare eksempler – det handler i bund og grund om ikke at føle sig fristet til at vippe det ned i kurven, blot fordi det er billigt. Så bliver det bare dig, der smider det ud i stedet for supermarkedet. Og det var jo ikke meningen.
Det skal altså være en mening med det du køber. Man skal nok være lidt fleksibel med, hvad man ønsker at spise. Holde sig åben. Lidt kreativitet skader heller ikke, skulle jeg hilse og sige.
