Lappe min cykel? Altså, det troede jeg var noget, cykelsmeden ordnede! Det gør han da også, men i modsætning til dig, skal han have penge for en cykellapning! Det er slet ikke så svært, men mange har bare ikke lært det – endnu. Man kan nemlig sagtens selv lappe sin punkterede cykel.
Ellers koster det 50 – 100 kr., som er de priser, som Politiken fandt, da man lavede et rundspørge.
Men det billigste er – naturligvis – at gøre det selv. På politiken.dk er der endda en trin-for-trin anvisning på, hvordan man gør. Klik ind på politiken.dk: Sådan lapper du din cykel selv. Og det er langtfra så svært, som mange måtte tro.
Da jeg var barn lappede vi cykler……
Ok, så tager vi lige historien fra “gamle dage”: Selv lærte jeg det som barn, så jeg vil påstå at “ethvert barn kan lære det”. Dengang tog vi ikke cyklen til cykelsmeden for at få den lappet – jeg tror faktisk ikke, jeg rigtigt kendte til muligheden.
Ok, indrømmet: det er også en del år siden og det var ude på landet – og alt det der. Sommetider lappede man også større køretøjer – biler og traktorer – dog ikke altid med lige stort held.
Ikke svært at lappe cykler selv
Lappede jeg ikke min cykel, havde jeg ikke nogen cykel at køre på. Punktum. Og det er ikke så svært at lappe en cykel. Det er en af de mange ting, hvor man kan sige, at det er ganske nemt – bare man har prøvet det!
Dette er en af de små gør-det-selv-opgaver, der er særdeles overkommelige. Det er måske en stor mundfuld at skulle bygge en carport. Men at lappe en cykel – det er lige til at gå til.
Det er stadigt nyttigt at lappe selv
Her mange år senere, er det naturligvis almindeligt at få den lappet mod betaling – og de fleste har råd til det. Men det er ikke blevet sværere selv at lappe den, så du kan altså spare penge på lapning af cykel, hvis du bare lige lærer hvordan.
Har man adskillige cykler i husstanden, er der penge at spare. Så er punktering pludselig blevet en anseelig post på budgettet!
Sidegevinst ved at lappe selv
Og husk, at der er en sidegevinst: Hvis du selv lapper cyklen, kan du få det gjort med det samme. Du skal ikke vente på, at cykelsmeden har åbent – eller har tid for den sags skyld. Eller måske befinder du dig ikke lige i nærheden af en cykelsmed, når du punkterer?
Eller hvis du er ude at cykle en tur og uheldet er ude? Så ordner du det da bare med det samme. Blot du har et lappesæt og en pumpe med – og det fylder ikke ret meget. Det kan sidde på cyklen. Vælger du alligevel at lade andre lappe cyklen, kan du se pristjekket på cykelapning på Politiken.dk.
Og så sidst – men ikke mindst – en lille video om emnet:
Artiklen fra Gør Det Selv er flyttet til http://goerdetselv.dk/bil-baad-og-cykel/6-supertips-til-lappe-din-cykel-hurtigere
Takker! Må hellere prøve selv, før cykelsmeden får lov..
Det er en god ide.Som med så mange andre ting, er det kun svært første gang, man prøver.