Lån musik på biblioteket via din PC

Man har længe kunnet låne musik på biblioteket. Det var – og er iøvrigt stadig – i form af Cd’er, som man henter. På samme måde som bøgerne. Et af bibliotekernes nyeste skud på stammen  af services er Netmusik.dk, som betegner sig selv som “verdens første service med downlån af musik”.

“Downlån”???

Ja, det hedder det og det er ny og nemmere måde at låne musik på. Det er en sammentrækning af “udlån” og “download” – og det er nok meget betegnende. Med netmusik.dk giver biblioteket dig adgang til masser af musiknumre. Musikken kan downloades direkte til din pc som lån – ganske gratis.

Eneste forskel er, at du ikke behøver gå på biblioteket for at hente din musik.

Hvordan låner jeg musikken?

Netmusik.dk er en service fra de danske biblioteker til brugerne. Man skal have et abonnement, som dit bibliotek kan tegne til dig. Er du registret biblioteksbruger kan du få adgang til netmusik.dk. Der kræves altså:

  • Dit bibliotek skal have abonnement på netmusik.dk
  • Du skal være registreret som låner ved biblioteket

Du kan få din musik ned på computeren – uden at skulle en tur på biblioteket. Du kan downloade musikken til din egen pc – døgnet rundt, alle ugens dage. Som med enhver anden internet-musiktjeneste.

Ingen bøder..

Du kan iøvrigt heller ikke glemme at aflevere din musik. Efter lånetidens udløb holder musikfilerne ganske enkelt op med at fungere.
Interesseret? Lav en aftale med dit bibliotek.

Al den gratis musik…

Engang var musik dyrt. Idag er der store muligheder for enten at låne – eller at hente gratis. For eksempel er der kommet et netmusiktjeneste fra bibliotekerne med gratis streaming af musik.

Astrid

One Comment

  1. Lige en lille kommentar…
    Min 16-årige søn, som ellers ikke er meget for det der med at spare, siger at det her er et godt råd. Men han vil bruge det lidt anderledes end det var tiltænkt.
    “Så kan man nemlig høre det før man bestemmer sig for, om man vil købe”, siger han, “Det er bedre end de 30 sekunder, man kan høre på iTunes…”. Altså kan man høre nummeret ordentligt før man køber, og dermed undgå fejlkøb.
    Han bekræfter iøvrigt, at der er et godt udvalg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.