Når man køber ind – og gerne vil gøre det billigt – kan der ske det, at man fikserer for meget på beløbet, isoleret. Men vi skal lære at læse på pakkerne – det af flere grunde:
*Du kan bruge deklarationen til at sammenligne både ingredienser og næringsindhold i en vare. Det er jo også væsentligt. Du kan for eksempel sammenligne en vare i hhv. mærkevare- og discountversion for at se, om der er en forskel i deklarationen. Ofte er der ikke.
*Hvor meget får jeg for pengene? Du skal sørge for at det, du sammenligner er sammenligneligt. Dvs. du skal ikke sammenligne købspriser, men kilopriser. To varer med forskelligt indhold kan ikke sammenlignes på købsprisen. Her er det mest relevant, hvad betaler pr. kg. Emballagen kan nemlig udemærket være med til at sløre, hvor meget, du reelt får. Der kan meget vel være spekuleret i at få portionen til at se større ud, end den reelt er. Du husker det fra skolen. Brutto, netto, tara…
*Hvor meget er sild og hvor meget er lage? Hvordan med ferskner? Gælder specielt for dåsemad og mad på glas. Lad dig ikke snyde af størrelse (eller vægten) på dåsen eller glasset.
*Næringsindhold. Du skal selvfølgelig kigge på varens sammensætning. For eksempel har hakket kød ikke lige meget fedt. Du kan risikere at købe billigt og reelt bare komme hjem med en masse fedt.
*Tjek for tilsætningsstoffer. E-numre. Varen skulle helst ikke være billig fordi den er pumpet med alt muligt.
*Du skal selvfølgelig tjekke sidste salgsdato, så du ved, hvor længe maden kan holde sig. Nogle varer bliver sat ned, når de nærmer sig den dato, hvor de ikke må sælges mere. Nogle skilter med det, nogle gør ikke. Du vil nok være fristet til at købe varen. Det kan du også godt, men kun hvis du enten:
– Kan nå at spise den
– Den kan nedfryses?
