Du kan spare masser af penge på nyanskaffelser, hvis du køber brugte ting. Måske er det ikke altid, at man lige har brug for nyt? Overvej i det mindste, om du har brug for noget splinternyt eller om mindre kan gøre det? For der er masser af brugte ting at få allevegne. Markedet for brugtvarer er større end nogensinde. Og brugt i dag betyder ikke gammelt og ramponeret. Brugtvarer handles på mange niveauer.
Og der er mange penge at spare, hvis man kan klare sig med noget brugt. For det hele behøver vel ikke være splinternyt? Der er i dag masser af platforme for brugthandel. En kæmpe fordel – uanset og du vil købe eller sælge. Ikke mindst er dette marked accellereret fordi der er så mange muligheder online. Tænk bare på dengang, man skulle købe den Blå Avis – og så ringe til sælgerne….
Find det i Den Blå Avis eller..
Den Blå Avis eksisterer stadig – men det er på nettet – det samme gælder “lillebror” Gul og Gratis. Du kan her i ro og mag kigge på annoncerne og få et overblik over, hvad nyanskaffelserne vil koste, hvis du køber dem brugt. Her kan du få et indtryk af prisdannelsen på den ting, du overvejer at købe brugt. Disse platforme har eksisteret længe – engang var det lige før de havde monopol på brugthandel – sådan er det dog langtfra mere.
Facebook har – med Facebook Marketplace – udviklet sig til en kæmpe handelsplatform med masser af varer og hurtig kontakt mellem køber og sælger. Derudover er der masser af køb-og-salg-grupper, det kan være lokale grupper – eller grupper, der specialiserer sig i et eller andet. Planter, motorcykeludstyr, frimærker, hobbyting – ja, stort set hvad som helst.
Fordelen er superhurtig adgang – og et overblik, der hurtigt kan dannes. Og det er blevet meget nemmere at få et indtryk af priserne på brugte ting. Og kan du ikke finde det, du søger – ja, så kan du bare efterlyse det på Marketplace – eller i en gruppe.
Køb brugt på auktion
Der findes desuden online-auktioner, den største herhjemme er nok QXL. Som køber betaler du ikke for at deltage i auktionerne. Du kan desuden sælge de ting, du ikke mere har brug for – på samme måde. Her skal du regne med at skulle betale for det – omend det er overkommelige beløb. QXL netauktioner