Drømmer du om et luksus kaninbur til dine eller dine børns kaniner? Det gælder for kaniner som det gør for mennesker: luksusboliger er ikke billige. Men tilbage bliver jo ofte lidt billigere hvis man selv smøger ærmerne op og laver arbejdet selv. Hvis det lyder som et lidt for stor mundfuld, kommer her en rigtig god middelvej, som kunne interessere nogle.
Lav et kaninbur af en reol
Ideen til dette kaninbur kommer fra et community, der hedder IKEA Hackers. Det handler om at tage en reol/kabinet og bygge den om til et kaninbur. Og dette kan faktisk give en luksusbolig med flere rum til dine kaniner. Der er naturligvis noget håndværksarbejde tilbage, som man selv skal lave. Men den grundlæggende konstruktion er allerede lavet – i form af et møbel, man bruger til at lave kaninburet af. Man udnytter slet og ret de naturlige rum, der er i reolen. Hvorfor starte ved skabelsen, når man kan finde noget, hvor det halve af arbejdet allerede er gjort?
Nyt kaninbur – sådan!
Hvis man kigger i bunden af dette indlæg, kan man se et screendump fra IKEA Hackers. og kigger man ind på siden, får man en beskrivelse af, hvordan kaninburet er blevet til. Nogle vil nok sige, at skal man ud og købe et helt nyt møbel, er det ikke specielt billigt. Og det er sådan set rigtigt nok – men det er heller ikke det, dette indlæg går ud på. For der er ingen grundt til, at det ikke lige så godt kunne være et brugt møbel, der kunne blive til et kaninbur?
Måske har man allerede ar brugbart møbel i huset? Eller måske kender man nogen, der har noget aflagt, man kan få? Ellers er der masser af gamle møbler rundt omkring på loppemarkeder. Eller i den Blå Avis? Måske endda i sektionen “bortgives”? Den behøver hverken være ny eller dyr. Og den behøver ikke være identisk den reol, der er blevet brugt på IKEA Hackers! Det handler om at snuppe den grundlæggende ide og ud fra det lave sit eget kaninbursprojekt. På IKEA Hackers kan du se, hvordan dette kaninbur er blevet til (følg linket).
Kaninbure er ikke det eneste, der kan laves af møbler. Se også, hvordan man laver et helt fantastisk hamsterbur.