Kan man spare penge på at rydde op?

Rodehoveder er der masser af! Jeg er selv skyldig i en del rod. Jeg er i hvert fald ikke selv ordensmenneske – i hvert fald ikke af natur! Jeg kan sådan set godt lide orden i en eller anden grad. Og holde orden hvis ellers jeg finder det formålstjenligt. Dog ikke orden for ordenens skyld. Og jeg må indrømme, at der er et eller andet ved det der rod, der ser ud til at æde af både tid og penge.

Måske kan man ikke direkte spare penge på at rydde op, men man kan faktisk godt lære lidt om sig selv og sine (uhensigtsmæssige) forbrugsvaner? Så indirekte kan man faktisk spare en masse. Både penge og besvær- Og det kan åbne ens øjne for nogle ting, man måske ellers ikke havde set. Når man står der og undrer sig over, hvorfor pokker man egentlig købte de ting, man har købt – så er der faktisk noget at tænke over!

Hvor kommer rodet fra?

Der er flere måder at rode på. Der er den variant, hvor man bare ikke har lægger ting tilbage, hvor de hører til. Hvis de overhovedet hører til er sted? Og så er der den variant, hvor man bare slæber alt for meget til huse – uden nødvendigvis at bruge det. Har man slet og ret for mange ting i huset, kan det at rydde op ligne en umulig opgave. Især den sidste variant giver mulighed for at spare mange penge på den lange bane. Nogle af os mestrer endda begge!

Jeg har gjort det ad flere gange. Der er et eller andet udrensende ved det. Hvis man gennemfører oprydningen og naturligvis beholder det, man har brug for og samler resten sammen og tager et kig på det. Der kan være ting imellem, som er udtjente, men som man af en eller anden grund ikke har nænnet at smide ud. Det er en kategori for sig og ikke det største problem…

Alt det, du ikke fik brugt

De fleste af os vil finde masser af ting, vi har købt, men som er ubrugte – eller brugt meget lidt brugt. Det er i realiteten overflødige køb. Penge, man lige så godt kunne have sparet. Hvis man bare nogenlunde kan huske, hvor meget, man gav for tingene, kan man jo sætte sig ned og regne ud, hvor meget man har brugt alt i alt! Jeg har gjort det flere gange, det er lidt af  en øjenåbner. En meget brugbar øjenåbner. Det føles lidt som om man – mere eller mindre – bliver vaccineret mod fejlkøb efter sådan en tur.

Tjen lidt ekstra
Sælg alt det, du ikke bruger – og tjen lidt ekstra. Billede af OpenClipart-Vectors fra Pixabay

 

Det kan godt være en skræmmende oplevelse idet mange undervurderer deres fejlkøb. Jeg må sande, at fejlkøbende kan være større end som så – ikke mindst hvis det er små beløb og jeg hver gang har kunnet forklare sig selv, at det jo ikke koster nogetsomhelst! Men jo,  det gør det – ikke mindst når man regner det sammen. Tænk hvis man kunne undgå fejlkøbene  – det kunne spare os for meget. Fejlkøbene er som regel impulskøb, så det er der, der skal sættes ind! Når man rydder op – tilbundsgående, vel at mærke – har man sådan set stillet diagnosen. Jeg kan tydeligt se, hvad det er jeg fejlkøber. Og hvornår, ikke mindst. 

Så ja, hvis ellers man bruger sine erfaringer til noget, kan man faktisk spare penge på at rydde op. Men ikke nok med det. Alle fejlkøbene, alle tingene, man aldrig eller næsten aldrig brugte – der er ingen grund til at beholde dem. Man kan sælge dem. Der findes efterhånden brugthandel på alle mulige platforme. DBA, Facebook Marketplace, Gul og Gratis, QXL osv. Eller – hvis der er tilpas meget – få en stand på et bagagerumsmarked!

Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.