Hvornår har vi brug for “det bedste”
Egentlig er der ikke så mange ting, hvor vi behøver det ypperste. Det, vi ikke bruger professionelt – eller som har sikkerhedsmæssige konsekvenser, bør vi finde det rette niveau for. Det er selvfølgelig sammenholdt med vores økonomi.
Det, der leder min tanke hen på dette, er artiklen: Den bedste proptrækker er også den dyreste fra Politiken, hvor testvinderen blandt proptrækkerne koster 950 kr. Uden at komme nærmere ind på dens fortræffeligheder, ville jeg mene, at man skal have så megen brug for at åbne vine, at det har med ens erhverv at gøre (forhåbentligt). Således som vinanmelderen ville fortrække den. Eller også har man for mange penge…Til gengæld betegnes den til 34,95 som “god nok”. Min egen er købt for en femmer på loppemarked og også “god nok” – til mig og mit vinbehov.
Vi betaler også for det, vi ikke har brug for
I dag vil man gennemdesigne alt, og vi hopper gladeligt. Uden at lave nyt design, ny – måske overflødig funktionalitet – ville vi bare blive ved med at bruge det, vi havde i forvejen. Fordi det opfylder det praktiske formål.
Men der skal sælges mere – og det bliver der. Hører du til dem, der ikke har ret meget at gøre med, må du være konsekvent og reducere en masse ting, til deres praktiske funktion. Som for eksempel en proptrækker? Eller en toiletrulleholder? Eller en lommelygte? Eller..