Hudpleje: Spar penge – brug din kritiske sans

I dag i Politiken.dk/tjek er der en artikel med titlen Skønhedsekspert: Øjencremer er fup. Det er der ingen tvivl om – og det er der mange andre lignende ting, der også er. Kosmetik og hudpleje er et område, hvor der er mange overvurderede produkter. Paula Begouns vil  afsløre det, hun kalder “kosmetikbranchens skrupelløse vildledning af forbrugerne”, og har nu i 25 år ved enhver given lejlighed tilbagevist mirakelkure. Hun har en webside, hvor hun bedømmer de enkelte produkter – indtil nu mere end 30.000 af slagsen.

Kend dine produkter

www.beautypedia.com kan man tegne et års-abonnement, der også giver adgang til produktbedømmelser. Dette koster omkring 120 kroner, men man kan også starte den gratis vej. Den kosmetiske ingrediens-ordbog er gratis, det samme gælder en lang række artikler om skønhed. Så har du mulighed for at tilegne dig viden – og slå de ingredienser op, som ikke kender. Der findes masser af ingredienser med navne som lige så godt kunne være løgn – og måske også er det.

Og det kan være en god hjælp hvis det kniber med at gennemskue alle de mirakelmidler, der findes på markedet. Det første skridt må være at se, at der er ingen mirakler. Lover hudplejeprodukter dig mirakler, lyver de sandsynligvis. Blindtests viser ofte noget ganske andet. For eksempel blev der blindtestet ansigtscremer, hvor vinderen viste sig at være den billige Aloe Vera creme fra Netto.

Viden – og kritisk sans!

Det er, hvad du har brug for, når du vælger. Mange har set sig selv hoppe på limpinden. For eksempel dagcremerne. Nogle man tilsyneladende tro, at jo mindre indhold, der er i bøtten og jo dyrere, den er – jo mere effektiv, må den være. Mange har fundet ud af – bagefter – at vi ikke blev “yngre”. Eller smukkere, for den sags skyld. Bare fattigere! Kosmetik- og hudplejebranchen er en jungle. Der er ikke de mirakler, de foreskriver. Men der er penge – mange penge – i, at vi tror på det.


Læs også (Politiken)Rynkecreme fjerner ikke rynkerne

Vi betaler for drømmene


Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.