Overnat gratis i det fri

Overnatning er ofte noget, der vejer tungt på feriebudgettet. Men der er mange forskellige prisniveauer. Du kan sagtens overnatte billigt – faktisk er der mulighed for at overnatte gratis. Der findes faktisk  gratis overnatningsmuligheder i Danmark, hvis man kan lide friluftslivet. Og i dette tilfælde er det altså en forudsætning. Det handler nemlig om at overnatte i det fri – i telt eller shelter.

Gratis overnatning – telt eller shelter?

Til frilufts-folket er der rige muligheder. Skal du på cykel- eller vandreferie er der al mulig grund til at overveje dette gratis tilbud. Skov og naturstyrelsen står bag initiativet, som er helt gratis. Du skal altså ikke betale for overnatning – men der er nogle betingelser, der skal opfyldes. Det kan du læse om længere nede i indlægget.

3 typer gratis overnatning

Overordnet findes der 3 typer overnatning, du kan benytte gratis:

  1. Fri teltning – er en ordning, der giver dig lov til at slå teltet op i bestemte skove, med enkelte regler som forbehold. Dette kræver naturligvis, at man ved, hvor disse steder er  – og det kræver en smule planlægning.
  2. Primitiv overnatning i et shelter, hvor du kan nøjes med at medbringe sovepose. Dette kan være ideelt for vandrere, der ikke kan have en ubegrænset op pakning. Alle pladserne er indrettet med bålplads, ofte er der også vandhaner og skraldespande.
  3. Lejrpladser – specielt lavet til grupper. Denne ordning er forbeholdt netop større grupper, så som skoleklasser, foreninger eller spejdere. Her kræves forudgående tilladelse gennem ansøgning.
Overnat gratis i det fri

Gratis overnatning til friluftsfolket. Der er masser af steder, hvor du kan overnatte i det fri – i telt eller shelter

Danmarks billigste ferie?

Kombineres dette med vandre- eller cykelferie, må det vel være en kandidat til “Danmarks billigste ferie”. Dette er tilgængeligt for alle – rent pengemæssigt. Der er nemlig ikke nogle udgifter af betydning forbundet med en vandre- eller cykelferie. Eller i hvert fald ikke udgifter, man ikke har derhjemme. Samtidig med at det ikke just er den slags ferie, hvor shopping gør et indhug i feriepengene….

Så til familien, der gerne vil have en ferie – uden at det koster noget, er her en  mulighed. Men det duer naturligvis kun om sommeren. Og det kræver, at man kan lide frisk luft.

Det er sandsynligvis billigere end at blive hjemme? Overvejer du at feriere i Sverige, findes der noget helt specielt, som hedder allemandsretten, som giver dig mulighed for at overnatte gratis i det fri rigtig mange steder.

Hvor finder jeg den gratis overnatning?

Som de fleste kan se, kræver det lidt planlægning, for man skal vide, hvor de steder er, hvor man kan overnatte gratis. Det finder du – ganske simpelt – på Skov- og naturstyrelsens hjemmeside: Skov- og naturstyrelsen – fri teltning  Se også i menuen i venstre side, der kan du se de andre gratis overnatningsmuligheder.

Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.