Forskudsopgørelse – derfor er den vigtig!

Har du prøvet at få et skattesmæk – stort eller lille? Og måske undrer man sig over, hvordan det kunne gå så galt. Hvordan kan det været regnet så meget galt? Jo, måske skyldes det, at du ikke ændret din forskudsopgørelse? For dette er nemlig muligheden for at ændre dine skatteforhold, hvis indkomstforhold ændres. Eller andre ting, der kan få konsekvenser for, hvor meget, du skal betale i skat.

Der kan ske alle mulige forandringer i dit liv som samtidig ændrer dine skatteforhold. SKAT kan jo på ingen måde forholde sig til andet end de tal, der står opgivet i forskudsopgørelsen.

For eksempel:

  • At du får et andet job – og en anden indtægt.

    Det er vigtigt at lave forskudsopgørelse for at styre økonomien

    Forskudsopgørelse giver bedre styr på pengesagerne

  • At du afslutter studium – og får job
  • At du skifter fra ejer- til lejerbolig – eller omvendt.
  • At renten på dine boliglån falder. Hvis du her bruger en højere rentesats, har du givet dig selv et for stort fradrag. Og det giver en efterregning til SKAT. En overraskelse, der har ramt en del boligejere i år.
  • At du starter selvstændig virksomhed. Så skal du betale b-skat, som ikke bliver opkrævet automatisk.

Forskudsopgørelse hos SKAT

Hvert år vurderer SKAT ganske vist, hvor meget du kommer til at tjene i det kommende år. Men det eneste vurderingsgrundlag, SKAT har, er forrige års indtægt. Hvad der ellers sker i din privatøkonomi – det ved de naturligvis ikke. Medmindre du fortæller dem det. Det er en god ide at gå forskudsopgørelsen efter i sømmene ved indgangen til et nyt indkomstår. Men der er heller intet i vejen for at ændre løbende året igennem. Det er jo ikke alle ændringer, der kan forudses!

Forskudsopgørelse og selvstændig virksomhed

Og det kan være svært at forudse, hvor meget du for eksempel kommer til at tjene ved selvstændig virksomhed. Jeg har for eksempel sidste år valgt at sætte det, jeg skulle betale i skat af selvstændig virksomhed ind på en konto – og så betale regningen, når “skattesmækket” så kom. Og det er der heller ikke noget i vejen for – blot man har overblikket over hele økonomien.

Men egentlig skulle jeg bare have ændret min forskudsopgørelse, så denne indtægt var opgivet. I det omfang, den var til at forudsige. Ikke fordi det ville koste ekstra – men mere fordi det ville give et større overblik. Den anden måde er egentlig noget kluntet.

Og man sparer altså ikke noget ved at vente med at betale. De eventuelle renter, der måtte komme på en sådan konto er tæt på nul. Det er heller ikke fordi det sparer en penge, hvis man laver en forskudsopgørelse. Det handler i bund og grund mest om at holde overblikket.

HUSK: Der er 3 vigtige ting i privatøkonomi: Overblik, overblik  og overblik…

Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.