Jeg ved godt, at det føles sådan, men følelsen er desværre kortvarig. Det skal nemlig betales tilbage, før eller siden. Det skal man være bevidst om fra dag 1. Medmindre der er tale om et midlertidigt likviditets-problem, er det sjældent en god ide. Ganske vist får udbyderne af lånene til at se billige ud, men som regel er det stik modsatte.
Du kommer til at betale masser af renter og gebyrer. Det er den ene side af sagen. Den anden side af sagen er, at du kan blive fristet over evne. Jo flere – eller jo større – lån, man har, tilfældet jo større mulighed har man for at bruge penge, man ikke har. Hvilket sjældent er en god ide. Det kan godt se ud, som om låntagning løser problemerne – men intet kunne være mere forkert.
Kontokort er også lån!!
I mange tilfælde bliver man udstyret med et kontokort (jo, diverse kontokort er også lån, selvom der gøres meget for at få det til at se anderledes ud) – og når man kører det igennem, føles det næsten som om man ikke bruger penge. Men det gør man.
Finansiering er også lån!!
Der bruges altså forskellige tricks for at fjerne din følelse af at låne penge. At oprette kontokort er en ting, at ”finansiere” er en anden. Hvis du køber et TV til 5000, så vil du ofte få lavet en finansiering, hvis du ikke betaler kontant. Det lyder meget bedre end at låne, men i praksis låner di alligevel penge! Du betaler af hver måned, ikke?
Forbrugslån er i bund og grund muligheden for at bruge penge, man ikke har. Og blive flået af renter og gebyrer oven i købet! Er det noget, man bure gøre frivilligt? OK, jeg har sagt meget af det før. Men det kan vel ikke siges for tit?