Før-ferie-indkøb – endnu en feriefælde

Huskede du at få det med i feriebudgettet? Altså alt det, du køber før du tager på ferie, fordi du mener, at du har brug for det på ferien. Her er endnu en ting, vi ofte glemmer i budgettet. Og som nok sluger betydeligt  flere penge, end vi er klar over. Hvilket selvfølgelig er fint nok hvis man har råd.

Men mange mennesker synes, at ferien sluger lige vel mange penge. Uden man måske helt ved, hvor de er forsvundet hen? Hvem har ikke prøvet det? Og her er endnu så en ferie-fælde. Men samtidig en mulighed for at slippe lidt billigere om ved ferien, blot man tænker sig lidt om.

Køb ikke en masse ting før ferien

Alt det, man liiige har brug for, når man er på vej på ferie – badetøj eller andet – belaster budgettet

Ikke fordi man lige mangler….

Solbriller, spar pengene

Køber du solbriller, du ikke mangler?

Når man skal af sted, begynder man at tænke på, hvad man skal have med. Og på en eller anden måde skaber dette en masse ”behov”. Ny badedragt eller solbriller? Indkøb at specielle badehåndklæder? Badedyr? Og kufferten, er den ikke ved at være lidt slidt??? Eller et par bøger, man inderst inde godt ved, man måske ikke får læst. Transportabel videoafspiller så man kan holde børnene beskæftigede på turen. Og naturligvis et par film. Hårshampoo, tandpasta og lignende i ”rejsestørrelser”.

Nødvendigt? Nej, som oftest ikke!

Muligheder er der nok af – også mange flere end dem, jeg her nævner. Muligheder for på at bruge penge på ting, der ikke gør ferien bedre overhovedet. Som regel mangler vi nemlig ikke noget. Nej, vi køber nyt. Og det er ikke nødvendigt. Der er (overordnet) 2 måder at undgå dette på.

Styr uden om feriefælden!

1. Vær 100% bevidst om, hvor mange penge du rent faktisk bruger. Og gør alt for at holde det på et absolut minimum.

2. Pak først aftenen før du rejser.  Så kan du ikke gå ud og købe noget. For sent!! Det kan stærkt anbefales. Pakker man i sidste øjeblik, for man som regel det med, man har brug for. Og ikke meget mere. Når det skal gå hurtigt, får man nemlig et meget mere praktisk forhold til det at pakke og tage på ferie.

Det er ofte ikke et egentligt behov. Ikke noget, man egentlig mangler. Og derfor er det dumme penge at give ud. Mange mennesker køber fordi de er i godt humør – som det jo ofte er når man er på vej på ferie. Gem i stedet pengene….entusiasmen og det gode humør lever fint alligevel!

 

Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.