Når du flytter hjemmefra, sker der en masse nyt. Man skal pludselig klare sig selv – på godt og ondt. og der er en del ting, der skal læres. En af dem er økonomi – og i modsætning til, hvad mange måtte tro, kommer det ikke af sig selv. Når man bor hjemme, kender man måske nok prisen på det ene og det andet, der bruges i det daglige. Men de totale leveomkostninger er der mange, der intet begreb har om. Overordnet er det meget simpelt – indtægterne skal opveje udgifterne. Ellers går det ikke. Nogle er for længe om at opdage det. Men der er ingen grund til at lære det på den hårde måde.
Dette er ikke kun skrevet til unge, der flytter hjemmefra – men også til forældrene. For dette er lidt sidste udkald hvis der er noget, de unge skal lære om økonomi. I kan naturligvis ikke styre dem mere (og måske er det endda længe siden) men I kan hjælpe dem på vej ved at anskueliggøre, hvad det koster at leve uden for den beskyttede verden, som hjemmet ofte er. Hjælp dem med at skabe det nødvendige overblik.
Hvorvidt de unge har en veludviklet økonomisk sans? Ja, det har I sikkert allerede en ide om. Mange flytter hjemmefra på en megen lille indtægt – en SU eller en elevløn. Det er en udfordring, men ingen umulighed. Flytter man hjemmefra, skal man tænke lidt over, at det er en anden måde, man skal leve på – man overtager ikke sine forældres levestandard!
Budgettet – lige så vigtigt på SU
Lav et budget, så du får styr på begge sider af regnskabet.
Indtægtssiden: SU, løn samt eventuelle SU-lån
Udgiftssiden kunne være: Husleje, elektricitet, varme, mobil, internet, licens, forsikring. Så skulle det vigtigste være med – men det betyder ikke, der ikke kan være flere.
Dette er de faste udgifter, som du lader betale automatisk via PBS. Det du har tilbage er dit rådighedsbeløb. Det vil sige, at det skal dække alt andet – mad, drikkevarer, slik, tøj, fester og biografbesøg. Men også eventuelle uforudsete udgifter. Og udgifter, der har med studiet at gøre – for eksempel undervisningsmaterialer. De sidste to ting skal man også tage højde for – ikke mindst i en stram økonomi, som det jo er, hvis man er på SU eller elevløn. Og så er der flere ting, der skal tages med i denne post: Det kunne være tandlæge, reparation af cykel, medicin osv. Har du en hobby, der koster penge, skal du muligvis også budgetttere med den.
Du kan få banken til at lave en budgetkonto, hvor alt trækkes automatisk. Det er en god ide, for det banken holder styr på, behøver du kke selv holde styr på. Gem alle dine papirer, der har med økonomi at gøre. Det kan være i en mappe – eller det kunne være på computeren.
Låntagning er en faldgrube
Undgå lån. Ikke mindst forbrugslån bør du gå langt uden om. Skulle det være nødvendigt at låne mens du studerer, vil SU-lån være at foretrække, da vilkårene er betydeligt bedre. Men hvis du kan leve for rådighedsbeløbet, skulle det vel også være uaktuelt?
Du skal altid have en lille opsparing til at klare de uforudsete udgifter. Hvad hvis computeren går helt død – eller du får en stor tandlægeregning? Ligesom man som studerende bør lægge penge til side til de studiematerialer, der måtte komme. Selvom man ikke kender det eksakte beløb, ved man at udgifterne kommer. Og som regel kender man beløbsrammen. Selvom mange lader sig overraske af dette, kan det næppe betegnes som uforudsete udgifter.
Her skal du ikke spare
Husk forsikringerne – også den mod arbejdsløshed. Hvis du er i arbejde eller elevplads, skal du meldes i a-kasse så du kan få understøttelse hvis uheldet er ude. Er du under uddannelse, kan du melde dig i a-kasse gratis – det giver dig mulighed for at få understøttelse, hvis du ikke får job umiddelbart efter endt uddannelse.
Glem ikke skattevæsenet
Og husk at forholde dig til SKAT. For mange unge er det ikke noget, man beskæftiger sig med – for det ser jo ud til at ordne sig selv? Men det er vigtigt at du laver din selvangivelse og din forskudsopgørelse. Gør du det ikke, kan du risikere en ubehagelig overraskelse i form af restskat (ved forskudsopgørelse). Eller du kan risikere at du snyder dig selv ved ikke at få de fradrag, du har ret til, hvis ikke du laver din selvangivelse. Vidste du for eksempel, at studerende også har ret til befordringsfradrag? Studerende med fritidsjob er underlagt akkurat samme regler for befordringsfradrag som alle andre.
Det drejer sig om at få det hele med. Den første tid efter du er flyttet hjemmefra, er tiden, hvor du får fornemmelsen af, hvor meget du har at gøre med. For mange er det en SU + et fritidsjob -så det er ikke nogen stor økonomi. Så meget desto mere er der grund til stram styring. For manges vedkommende gælder det, at de ikke har råd til nær det samme, som da de boede hjemme. For nu skal de selv afholde alle udgifterne. Før var det forældrene. Og det kan være en stor kamel at skulle sluge.
