Nogle – især lidt yngre – undrer sig over, hvordan man dog fik pletterne væk før der fandtes Vanish (ol. pletfjerningsmidler, som vi ser i reklamerne). For eksempel kommer min søn hjem med plettet tøj, og mener, jeg straks bør styrte ned i supermarkedet efter Vanish – eller noget lignende. Ellers er tøjet ødelagt – hvis man ellers skal tro reklamerne! Eller er det?
Opvaskemiddel og knofedt?
Stor er forundringen derfor, når det viser sig, at opvaskemiddel og knofedt er nok.
Men det er selvfølgelig forskelligt fra plet til plet, hvad der skal til. Og der findes gamle husråd til langt de fleste. Det kan som regel klares med ting, du allerede har i huset. Så du kan godt droppe alle de dyre ting, vi bliver forledt til at tro, vi skal købe. Og – hånden på hjertet: Så godt virker de heller ikke, vel?
Pletfjerningsleksikon
Men ingen af os er vel ligefrem et omvandrende pletfjerningsleksikon. Derfor har vi brug for en pletfjerningsguide, og den kan du faktisk finde på nettet – gratis naturligvis. På Multimand.dk finder du en alfabetisk guide til et utal af pletter. Så er det bare om at komme igang.