Fang strømtyvene med et SparOmeter

Jeg har ikke prøvet dette endnu, men jeg er ikke i tvivl om, at det er rigtig smart!! Mange el-apparater nemlig bruger strøm, selv om de bliver slukket. Disse apparater er såkaldte “strømtyve” og kan narre selv den mest miljøbevidste.

Vi snakker ikke om standby-forbrug

Dette er noget andet end et apparat med standby-forbrug.Det kan du nemlig se, fordi der er en lysende diode eller display. En strømtyv derimod efterlader ingen spor, men alligevel bruger den strøm. Uden at det tjener noget formål, overhovedet.

Det kan godt blive dyrt

Afbryderen inde i apparatet er placeret efter såkaldte transformatoren. Det er den billigste løsning for producenterne. Producenterne vælger altså den billige løsning. Forbrugeren oplever derimod, at elregningen bliver større. For apparatet vil bruge strøm, så snart den er sat i stikket – også selv om apparatet er slukket.

Nu går jagten ind

Med et SparOmeter kan du finde ud af, om dine apparater bruger strøm, selvom du har slukket dem på deres afbryderknap. Et SparOmeter er en lille elmåler, som du kan koble til de forskellige elektriske apparater i boligen. Du får dermed afsløret det skjulte elforbrug, og hvad det koster. Strømtyvene kan du fremover vælge at slukke på kontakten på væggen, i stedet for på apparatet selv – evt. ved at trække stikket ud.

Du behøver ikke købe et SparOmeter

Det bedste ved det hele er, at du ikke behøver at købe det selv. Du kan låne et SparOmeter hos alle Energitjenestens afdelinger. Eller du kan kontakte hos dit lokale elselskab. Kig ind på Energitjenestens webside på http://www.energitjenesten.dk/index.php?id=1957, hvor du kan finde ud af, hvor man låner et Spar-O-meter.

Astrid

3 Comments

  1. Jeg har tidligere lånt et SparOmeter hos vores lokale elforsyning, men har siden købt den – den kan købes hos DONG – http://www.dong.dk – og er guld værd.

    Jeg har minitiøst målt alt hvad jeg har af el artikler og fandt bl.a. ud af hvis min computer med de forskellige ting jeg har koblet til – printer, scanner, eksterne harddiske m.m. – så brugte den 1,50 kr. i timen – i STANDBY! Så jeg slukker på stikkontakten hver gang!! 😉

  2. Desværre kan man ikke længere hverken købe eller låne sparometeret hos Dong, som JanSkov skrev for snart længe siden.
    men jeg fandt ud af på sparometer.dk, at man kan købe det på nettet hos hos wupti.dk og shopnord.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.