Studiestart er en hård periode for de fleste studerende – i hvert fald rent økonomisk. En af de store poster på budgettet er studiebøgerne. Det bliver næsten altid dyrere end man havde regnet med. Der er dog metoder til at holde omkostningerne nede!
*Køb brugte studiebøger. De er lige så gode selvom de har været brugt af andre først. Og de er betydeligt billigere. Læs mere i indlægget Køb og sælg brugte studiebøger. Ud over muligheden for formidling over Internettet er det også værd at undersøge, om nogen på undervisningsstedet har bøger til salg (som de er færdige med at bruge).
*Studiebøger, du ikke kan få brugt, bør du søge efter “den rigtige pris” på. Der er masser af søgeværktøjer på nettet, du kan anvende. Læs også Bøger: Check prisen på nettet. Der er oftest betydeligt billigere priser på bøgerne der. Man skal dog lægge mærke til at der også skal betales porto og forsendelse. Nogle gange sendes der portofrit blot man køber for et vist beløb. Det kan derfor ofte være en fordel at være flere om at købe bøger sammen.
*Bøger, du kun skal buge meget lidt, kan du med fordel bruge som fotokopier. Hvis det er i mindre omfang, du kopierer (max. 20% af en bog) er det faktisk lovligt.
* Findes der måske gratis undervisningsmaterialer på nettet, som du med fordel kan bruge? Nogle steder kan man finde gratis (=reklamefinansierede) bøger. Læs for eksempel Studiebøger gratis på nettet!. Eller søg på Google…
Somme tider er man lige lidt for hurtig til at styrte ud og anskaffe bøgerne. Slå koldt vand i blodet og undersøg markedet først – det kan spare dig en del penge.