Få din egen blog – gratis

Engang krævede det både IT-kundskaber og penge at “komme på nettet” – sådan er det ikke mere. Du kan nemt og hurtigt få en gratis blog – som i bund og grund er en hjemmeside. Kender du lidt til Internet og kan du bruge et almindeligt tekstbehandlingsprogram – ja, så er du fuldt kvalificeret.

Der er masser af muligheder for folk med lyst til at blogge. Det behøver ikke kun at være en “dagbogs-blog”. Blogværktøjer står til din rådighed, du skal bare finde ud af at bruge dem.

Det kan du bruge bloggen til

  • Vidensdeling: Fortælle om og kommentere nyheder på et område, der virkelig interesserer dig.
  • Foreningshjemmeside: din forening eller klub kan offentliggøre arrangementskalender, mødereferater osv.
  • Mindre virksomheder kan bruge en weblog som en hjemmeside.
  • Du kan sætte emner til debat. Kommentere den politiske situation, verdensituationen eller hvad der nu optager dig. Du kan via bloggen søge dialog med andre.
  • Politikere bruger blogs til at fortælle om deres politik og få feedback fra deres vælgere. Du kan også skrive noget om politik uden at være politiker. Måske har du altid gået med en lille “politisk kommentator” i maven.
  • Kunstnere eller kunsthåndværkere kan fortælle om deres kunst, kommende udstillinger eller koncerter, inspirationskilder osv.
  • Rejsedagbog: Rejser du meget kan du skrive rejsedagbog.  Bloggen kan nemlig opdateres fra en hvilken som helst computer med internetadgang.

Bloggen kan sikkert også bruges til masser af ting, jeg slet ikke kan komme i tanke om nu. Kun fantasien sætter grænser.

Tjen penge på bloggen

Samtidigt er det muligt, at tjene penge på at blogge. Blogger er ganske vist gratis blogs – og de er lagt på et subdomæne, men alligevel er det muligt at tjene penge via for eksempel Google Adsense.

Gratis blog – blogger.com

Jeg vil anbefale, at man prøver mediet af ved at gå ind på Blogger og opretter en gratis blog. Du skal have en Gmail for at oprette en konto, men den kan du få lavet samtidig – også gratis. En gmail er bare en emailadresse. Det er Google, der står for begge dele. du kan få det hele på dansk.

Astrid

One Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.