Fødevarer: Jo mere forarbejdet, jo dyrere

Ja, det er sammenhængen i en nøddeskal. Kartofler har en langt lavere kilopris en frosne kartoffelsskiver. Frosne gulerrødder er langt dyrere end friske. Franskbrødets kilopris er langt, langt højere end det mel, der nu engang er dets hovedingrediens. Hakket kød er meget billigere end fru Stryhns frikadeller. Og jeg kunne blive ved. Med meget få undtagelser, er dette reglen.

Det er noget, man skal have med i overvejelserne når man køber ind. Køber du råvarer i stedet for præfabrikerede produkter, kan du reducere dit husholdningsbudget væsentlig.

Ikke tilbage til kødgryderne

Jeg vil dog ikke gøre mig til talsmand for, at vi hver dag skal stå og lave alt fra bunden. De færreste har tid – eller lyst, for den sags skyld. I stedet skal vi arbejde organiseret. Og have en ordentlig fryser.

Hvis de kan fryse det, kan du også

Uden for megen tid, skal vi gerne kunne lave mad forholdsvis hurtigt. Jeg laver ikke mad fra bunden hver dag. Jeg kaver mine egne “færdigretter”. Det er billigere – og smager bedre end de frosne færdigretter, du kan få i supermarkedet. Fidusen er aldrig blot at lave mad til en gang, og så fryse ned.
Kig i supermarkedet. Masser af mad, frosset ned. Hvis de kan fryse maden ned, hvorfor skulle vi så ikke kunne?

Masseproduktion?

 Hvorfor kun lave Chili con Carne til en gang – hvorfor ikke til 4 gange…Så vil man både have det billigt og nemt, kan det være vejen frem. Hvorfor bage 10 boller, når man lige så godt kunne bage 50 (eller måske flere).

Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.