Er noget så simpelt som ikke at bruge dem! Til dem, der siger, at “det kan man jo ikke”: Det er både rigtigt og forkert. Man kan naturligvis ikke holde helt op med at bruge penge. Men på nogle områder kan man ofte. Hvis man altså vil. Det er selvfølgelig et meget individuelt spørgsmål, hvordan man ser på, hvad der er nødvendigt og unødvendigt.
Men det er under alle omstændigheder en god ide, at få set sit forbrug efter i sømmene. Jeg har nogle gange taget mit kontoudtog fra banken, sat det ind i et excelark, og markeret alle de ting, som jeg godt kunne have været foruden. Når jeg lægger dem sammen, kan det sagtens give et beløb, der er værd at regne med. Selvom jeg måske ikke syntes at jeg “havde brugt for mange penge”. Så mon ikke der altid er nogle penge, man kunne lade være at bruge?
Kører vi bare kortet igennem?
Her er det naturligvis det bevidstløse forbrug, jeg er efter. Hvor mange bruger penge på ting, de ikke behøver. Eller aldrig får brugt. Og måske endda fortryder, at man har købt? Problemet er, at der er fristelser alle vegne. Lige meget, hvor vi kommer. Som regel er det ingen tilfældighed, hvilke tilbud, vi udsættes for. Det er fuldt bevidst fra detailhandlens side. Så chancen for, at du køber ting, du ikke burde have brugt penge på, er temmelig stor.
Engang sagde man, at man da bare skulle lade være med at gå unødigt i butikker – og dermed ikke blive fristet over evne. Den holder så ikke helt mere – idag kan du købe alt på nettet – det er kun ganske få klik væk. At skulle styre uden om dette, ville kræve, du hverken brugte smartphone eller computer – næppe realistisk. Eller ønskværdigt for den sags skyld.
Impulskøb
Egentlig er det i bund og grund bare impulskøb, vi taler om. Men det kan blive dyrt – ikke mindst hvis der er mange af slagsen. Det er naturligvis værst, hvis man ikke har råd. Eller bruger penge, man ikke har. Men selvom man har pengene, kunne man måske godt forestille sig en bedre anvendelse! Når vi køber ind, shopper – eller bare går rundt i byen – er vi udsat for et sandt bombardement af indtryk, der skal få os til at købe.
Og hvis vi ikke har paraderne op, falder vi nemt i. Og pengene har vi som regel lige ved hånden – om ikke andet i form af visa-kort, mastercard eller lignende. Problemet er, at det ofte ikke føles som om man bruger penge. Men det gør man…
I byen – uden kort?
Hører du til dem, der har for nemt ved at bruge betalingskortet, kunne det være en ide. Hæv penge til de ting, du ved, du skal købe – ikke mere. Så er det langt sværere at falde for fristelser. Inden du er kommet tilbage i banken for at hæve flere penge, er interessen sikkert falmet.
Tænk dig om 2 gange – mindst
Eller du kan vælge, at du ikke må købe på stedet. Tænk dig om en ekstra gang, vent til imorgen. Og se så der, hvor vigtig, du egentlig synes, det var. Ofte er interessen falmet – det impulsive er væk. Og så var det ikke spor vigtigt alligevel.
Hvis budgettet siger nej….
Nogen vælger at lade sig underlægge et (mere eller mindre) stramt budget. Hvis man gør det, ved man slet og ret, hvad man har til rådighed på denne post i denne måned. Og omfatter det ikke nye støvler, så kan du ikke købe nye støvler. Et begrænset beløb hjælper en med at prioritere. Hvis man skal have det på den måde.
HUSK guleroden
Jeg læste også for nylig om et smart lille trick, der kan få en til at stoppe op og tænke sig om. Det var en kvinde, der havde teksten “er du sikker” stående på sit betalingskort. Dette kunne meget vel sætte en stopper for mangt et impulskøb. Og husk så altid på, hvad din “gulerod” er. Hvorfor vil du spare disse penge? For at få råd til ferie? For at få en økonomisk buffer? For at kunne arbejde mindre? For at kunne tage en uddannelse? For at blive gældfri?
Impulskøb er rigtig svært at komme udenom synes jeg selv. Den eneste sikre måde er at lave en komplet indkøbsliste og kun købe det der står på den uanset hvad.