Jeg lagde på et tidspunkt et overslag til et budget for et par mennesker, der gerne ville flytte til en større – og dermed dyrere – lejlighed. Det tog faktisk et godt stykke tid, for de anede ikke ret meget om, hvad de betalte for noget som helst!
På ingen måde rige, men altid med plus på kontoen alligevel. Aldrig helt i bund. De brugte lidt mindre end de tjente – og det er jo langtfra alarmerende.
De betalte bare (det meste over PBS). Og så var den ikke længere – så længe kontoen ikke gik i bund, gik det jo sådan set fint. Og jeg tror ikke, der er noget usædvanligt i det. Elregningen blev bare trukket på kontoen – uden man egentlig var klar over, hvor den var. For der var altid penge til det – og PBS kører det hele af sig selv. Man får ikke længere en regning ind ad døren.
Men i det øjeblik ens livssituation ændres, er der grund til at kigge tingene efter i sømmene. Hvis det betyder flere udgifter, er man jo ganske enkelt nødt til at finde ud af, hvor pengene skal komme fra?
Er det sådan ”man” gør?
Jeg har selvfølgelig lidt svært ved at sige, at jeg ikke ville gøre det samme, hvis jeg havde flere penge. Men jeg kan da se, at der er en vis ide i at følge med. Jeg kan se, at deres udgifter kan bringes væsentligt ned! Lejligheden er mindre end min, elforbruget dog næsten det dobbelte!
Jeg vil ikke kalde det at betale ukritisk, jeg tror snarere, jeg har været tvunget til at være kritisk. Sørge for ikke at være overforsikret, skifte til billigere telefoni og Internet, holde mobilforbruget nede.Lave foranstaltninger, så man sparer på el, vand og varme, osv.
Privatøkonomi – se tingene i øjnene
Ok, det er 100 kr. hist og 50 kr. her, men det bliver hurtigt til 1000 kr. om måneden. Eller flere tusind. Bare for at tænke sig om! Og så skal der ikke betales skat af dem!
For mange mennesker er der faktisk noget at hente, der hvor man slet ikke regner med det. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at der hele tiden har været råd til den lejlighed, de gerne ville have. De har bare aldrig vidst det.
Rettidig omhu
Der skal bare lidt omtanke til. De skal jo hverken fryse eller sulte. De skal bare se deres økonomiske virkelighed i øjnene. Og den er faktisk slet ikke så slem, som de troede. Det bliver en vane. En af de gode vaner. Det er ikke bare en god vane fordi man undgår at kontoen går i minus – men også fordi man hele tiden ved, hvad man har – og ikke har. Og nogle får sig en ganske positiv overraskelse, hvis det viser sig, at de har et uhensigtsmæssigt forbrug på et eller andet punkt. Dette kan nemlig ofte konverteres til noget mere fornuftigt – i betydningen “noget, man gerne ville have”.
