Lige et lille indlæg i den politiske debat. Man har indført kontanthjælpsloft og starthjælp for at flere bliver tvunget i arbejde. Efter al sandsynlighed fordi man regner med, at kontanthjælpsmodtagere ikke gider arbejde, hvis de får for mange penge (=kontanthjælp).
Samtidigt vil man lette topskatten, således at dem med de høje indtægter får flere penge mellem hænderne. Det sker for at de skal have lyst til at arbejde mere. Og det er her, der er noget, jeg ikke helt forstår. For hvis dem, der betaler topskat er af samme støbning som fattigrøvene, vil de jo ligeledes tabe alt initiativ…
Eller?
Der er forskel på folk..
….hvilket får mig til at tænke på dette citat – af Poul Henningsen:
“Der er noget selvmodsigende og tåbeligt ved, at netop borgerskabet hylder fattigdommen som flidens forudsætning. Rigdom er øjensynligt kun skadelig for fattigfolk. De rige kan sagtens tåle at være rige uden at tabe initiativet og arbejdsomheden.”
Nogle har åbenbart brug for en gulerod – andre brug for pisk? I hvert fald er dette stof til eftertanke. Der er noget i argumentationen, der halter.
