Mangler du plads – eller har du for meget skrammel?

For lidt plads? Mange klager over det. Og for nogle er det reelt – for eksempel dem, der får børn. Og det er mere pladskrævende at være en familie. Men man kan jo lige stille sig selv spørgsmålet, om det er et reelt problem. Det kan være dyrt at skulle finde en anden bolig. Er det en lejerbolig, er den som regel dyrere hvis den er større. Og så er der lige alt det med nyt indskud, istandsættelse og flytning. Desuden hænger gode lejerboliger ikke på træerne…

Et lille hus med for mange ting?

Med en ejerbolig er det om muligt mere problematisk – sådan som boligmarkedet er nu? Men hvad så? Plus at der også er betragtelige omkostninger oven i hushandel.

Der skal i hvert fald lige en lille overvejelse ind. Måske har du for mange ting? Og her er der sikkert allerede mange, der ryster på hovedet. Sikke noget vrøvl – der er mange, der har mange flere ting end mig. Men vil ligger alle med ting, vi ikke mere bruger. Nogle mere end andre, men…..

Skil dig af med det overflødige...

Bøgerne, man aldrig læser, filmene man aldrig får set, tøjet, der ikke mere bliver brugt….hvorfor? BilledeMichaelGaida / Pixabay

At der er ander, der samler mere til huse er sikkert rigtigt, men ikke rigtigt relevant. Jeg ved godt, at mange samler sammen – og gemmer. På loft, i udhus, pulterrum – eller hvad ved jeg. Det er endda blevet almindeligt, at man kan leje opbevaringsplads, til alt det, man ikke kan finde ud af at skille sig af med.

Men hvorfor egentlig? Hvorfor ikke bare holde sig til det, man bruger?

Småt, men godt?

For mange kan det være måden at få mere plads – altså at komme af med skramlet. Med skramlet mener jeg egentlig bare det, man ikke bruger. Kommer det væk, giver det plads. Og hvad skal vi i grunden med det vi aldrig bruger? Måske står det der bare fordi vi ikke kan finde ud af at skille os af med det? Således at en del af vores bolig reelt er opmagasineringsplads? Hvis man har pladsen, så fint nok. Men har man for lidt plads, er det egentlig spild.

Fra det virkelige liv

På en amerikansk “frugal” webside, så jeg  engang en læserkommentar, som var lige i øjet. En kvinde fortalte, hvordan hun i flere år havde drømt om et stort hus i stedet for det lille, de boede i. En dag blev drømmen til virkelighed – omend det krævede, at de tog godt med overarbejde for at få det til at løbe rundt.

Og kort tid efter opdager hun – til sin store skræk – at de slet ikke har brug for så meget plads. Problemet er, at de har for mange ting. Alt for mange ting. Ikke mindst ting, de slet ikke bruger. Men de har købt det nye hus – og er bundet til det. Med de høje terminer – og det obligatoriske overarbejde.

Når man flytter er det ofte lidt af en renselsesproces, hvor man gennemgår alt, hvad man ejer – og skiller sig af med det overflødige.

Den der gemmer til natten…

Og det er jo netop sådan noget, man opdager, når man flytter. Her kommer den store gennemgang. Flytningen kan være en renselsesproces – rent materielt. Men det kunne måske betale sig, at gå sine ting igennem før at tager skridtet. Tage en oprydning – en gennemgående oprydning. Nogle gange er der faktisk penge at tjene på at rydde op. Hvis man har ting, man skal af med, kan man jo overveje, om der er noget, der kan sælges?

Et større soveværelse

Jeg har for eksempel  fået et større soveværelse. Det er naturligvis ikke blevet udvidet – men det virker meget større. Jeg gennemgik tingene i soveværelset – og fik fjernet (næsten) alt det, jeg ikke brugte.

Og det gjorde  praksis, at der var et par mindre møbler + et antal kasser, jeg slet ikke har brug for mere. De står klar til at blive afhentet af nogen, som har alt for mange ting også – og mangler noget at gemme dem i. Men det er så deres problem. Jeg har fået mere plads – og det var det, jeg ville. Jeg ved godt, at soveværelset ikke er større nu – men det virker virkelig sådan. Og det er jo nok!

Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.