Vi er alle udsat for et massivt bombardement fra reklamerne. Markedføring, som det hedder det idag. Nogle måtte hævde, at de ikke er modtagelige, men må dog ofte sande, at det ikke passer. Sagen er desværre den, at det netop er reklamerne, der får os til at købe os fattige i alt muligt – og umuligt – vi ikke har brug for.
Tid til oprustning
Skal man dæmme op mod det, skal man opruste. Man kan blive reklamekritiker. Egentlig er det, at bruge reklamerne omvendt. Når du ser reklamerne, så tænk på, hvad det er de vil have dig til at købe. Og tænk over virkemidlerne: “Hvad vil de gerne have dig til at føle?”.
Omprogrammering!
Man kan øve sig i at tænke modsat. Jeg har det sådan idag, at jeg har “programmeret” betstemte ting ind i mit hoved, der skal forhindre mig i at købe. Eller i at købe bestemte ting. Ting, jeg ikke har brug for – og bare vil ærgre mig over at bruge penge på. For eksempel:
Skulle jeg være lige ved at putte Snuggle (tidligere Bamseline) ned i kurven, kan jeg næsten se bamsen med pivstemmen for mig – og så er jeg kureret.
Hvad er dine yndlingsaversioner?
L’oreal-logik: ”fordi du har fortjent det” har udviklet sig til en af mine yndlings-aversioner Man køber ofte noget for at trøste eller belønne sig selv. L’Oreal – eller andre, for den sags skyld – skal ikke bestemme, hvad jeg har fortjent eller ikke fortjent. Jeg har fortjent en økonomi, der fungerer – det får man ikke ved at købe sig fattig i kosmetik, man aldrig får brugt. Ikke kun fra L’Oreal, iøvrigt.
Dette er kun et par eksempler. Man kan ikke undgå reklamernes påvirkning – medmindre man flytter ud på en øde ø. Men som svoren reklamekritiker har man mulighed for at dæmme op mod den købelyst, det er meningen, de skal give os.
Tænk sig, pludselig står man og “mangler” ting, man slet ikke anede eksisterede…
