Billigt vanillesukker

Vi var en overgang storforbrugere af vanillesukker. Det fik mig til at kigge lidt nærmere på prisen – ca. 10 kr. pr. 100 g. – og det er discount, vi snakker om her. Derfor har vi nu lavet vores egen – og i så store mængder, at vi ikke løber tør lige med det første. Og det er på ingen måde svært at lave sin egen vanillesukker!

Vanillesukker er nemlig det, som det lyder som: sukker med vanille i!

Fremgangsmåde: Vanillesukker

Tag en vanillestang og 500 g. sukker. Put det i køkkenmaskinen og lade det køre i ialt 3-4 minutter, gerne á flere gange.

Herefter stilles det til side nogle dage, for at lade vaniljen trænge bedre ind i sukkeret. Giv det herefter en tur i maskinen igen. Du har nu 500 g. vanillesukker. Bliv ved til du synes, det er helt klar. Ved denne fremgangsmåde, kan man se vaniljen mere end man kan ved almindeligt vanillesukker. Men det smager lige så godt!

Hjemmelavet vanillesukker er meget billigere

Prisforskellen er til at tage og føle på.

  • Færdigkøbt vanillesukker: 100,- pr. kg
  • Hjemmelavet vanillesukker: 28,- pr.kg.

Det vil i praksis betyde, at det færdigkøbte koster næsten 4 gange så meget som det, du selv laver. For at det kan holde sig længe, skal du bruge en lufttæt beholder at gemme det i. For et halvt kilo vanillesukker – det skulle gerne vare et stykke tid!

Astrid

One Comment

  1. Hej man kan os bruge flormelis i stedet for rigtigt sukker det minder lidt mere om rigtig vanillesukker

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.