Bruger du masser af penge på hårbalsam? Måske endda den dyre slags? Ja, her kommer et noget billigere alternativ, som du kan bruge. I stedet for at bruge masser af penge på dyr hårbalsam, kan du simpelthen bruge skyllemiddel i stedet. Det virker lige så godt. Det forebygger nemlig også statisk elektricitet, og det gør håret nemt at rede igennem og efterlader det velduftende og blødt!
Skyllemiddel i stedet for hårbalsam
Du skal kun bare tage en sjat og fordele det i håret. Skyllemiddel er dog mere tyndflydende end hårbalsam – og det skal man lige vænne sig til. Ellers har det ofte den effekt, vi kan lide. Nemlig at håret bliver lettere at rede ud – og dufter godt. Du skal naturligvis finde skyllemiddel med en duft, du godt kan lide.
Første gang, jeg opdagede denne effekt var som barn, hvor jeg boede på landet – og hårbalsam var altså ikke noget, man brugte penge på. Men skyllemiddel, derimod? Så det prøvede jeg – det hjalp mig med at få mit – ellers ret filtrede – hår redt ud.
Eddike i stedet for hårbalsam?
Ja, det har man faktisk brugt før i tiden. Det giver ganske vist ikke den duft, du kender fra skyllemiddel og hårbalsam. Men det har den effekt, at håret bliver lettere at rede ud. Så skal du finde noget i en snæver vending, der kan bruges til at efterbehandle dit hår – så kig i køkkenskabet, om ikke, der skulle være lidt eddike. Jeg skal lige understrege, at håret ikke mere lugter af eddike, når du har skyllet det ud.