Billig brugt cykel på Politiauktion

Kan man leve uden en cykel? Mange kan ikke, men det behøver ikke at betyde, at man har råd til at købe dem i dyre domme. Men man kan godt få fat i en billig cykel, som enhver økonomi kan overkomme – selv på SU-niveau.

Man kan naturligvis få billige cykler rundt omkring – dog kan kvaliteten være svingende. Men der er en anden mulighed for at score en god cykel til en god pris. Besøg en politiauktion.

Politiauktionen – scor en billig cykel

Når politiets auktioner kan anbefales til netop cykler, er det fordi her er det gode udvalg ofte – masser af cykler at vælge imellem. Det er selvfølgelig ikke det eneste sted, man kan købe billige brugte cykler. Det er nemlig hittegods, og netop cykler er der meget af.

Jyskebank.tv har – i deres sparesektion “Ung, smuk og fattig” – denne lille video om at købe billige brugte cykler på politiauktion. Den henvender sig egentlig til studerende, men de er vel ikke de eneste, der har brug for en god billige cykel, vel? Jeg har selv prøvet at handle cykel på denne måde – og det er nok her, man får mest valuta for pengene. Næste gang, du skal have en cykel, så prøv at se, hvornår den næste Politiauktion er i nærheden af, hvor du bor.

Har du virkelig forstand på cykler, kan du nemt få en god cykel for meget få penge. Som med så mange andre ting, er det en fordel at kunne vurdere varen rigtigt. Har du ikke selv forstand på cykler, kender du måske en, der har?

En anden mulighed er i øvrigt et nyt koncept, som tilbyder gratis sponsorcykler til studerende.

Gør et cykel-kup

Man skal være klar over at cyklen er “købt som beset”, så det er en god ide, at se den godt efter i sømmene før man byder. Hvis man ikke har meget forstand på cykler, er det naturligvis en god ide, at medbringe en, der kan vurdere en cykel. Før  auktionen starter, er der naturligvis mulighed for at efterse og vurdere cyklerne. Det er også en god ide på forhånd at have bestemt sig for, hvor meget man vil betale for den cykel, man har udset sig.

For Politiauktionerne som ved så meget andet, afhænger prisniveauet nemlig af udbud og efterspørgsel. Af samme grund kan prisniveauet være meget forskelligt fra auktion til auktion.

Der er altid god tid før auktionen til at efterse cyklerne. Prisniveauet kan være skiftende – som ved alle auktioner er det et spørgsmål om udbud og efterspørgsel. Nogle gange er det bare billigt – andre gange kan man virkelig gøre et cykel-kup.

Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.