Ansigtsmaske fra køkkenet

Har du brug for en ansigtsmaske behøver du ikke gå ud og købe det i dyre domme. Mange gange kan man bruge ting, man allerede har i huset – typisk i køkkenet. Her kommer endnu en, som måske allerede ligger i dit køleskab. Det er billigt og det er lige ved hånden. Og hvad kan man så ønske sig mere?


Der er mange muligheder for skønhedbehandling – blot ved at bruge madvarer. Masker kan købes i dyre domme, men de kan også laves derhjemme til en ganske anden pris. Det er wellness for ganske få kroner…

Ansigtsmaske med avocado og yoghurt

Mos en smule avocado, den skal være godt moden (altså blød, faktisk kan du godt anvende en, der er blevet overmoden), og bland den sammen med en lille smule yoghurt naturel (eller creme fraiche, hvis du har det i køleskabet). Smør det efterfølgende i ansigtet og lad det blive siddende i 15-20 minutter. Skyl efter med varmt vand.

Denne er især god til “genoplivning” af tør og træt hud. Avocadoen indeholder olier, som man også bruger i skønhedsprodukter. Og tænk så lige på, at man sagtens kan bruge en avocado selvom den er så overmoden, at den er begyndt at blive brun. Avocados, som man ikke ville spise, kan være udmærkede til hudpleje.

Har du meget tør hud kan du tilsætte sin ansigtsmaske en smule olivenolie! Også godt for huden – og iøvrigt også noget, der bruges flittigt i skønhedsprodukter. Ja, tænk i det hele taget på, hvor mange af de ting, man putter i cremer, masker og lignende, der egentlig i bund og grund er madvarer?


Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.