Kig ned når du handler ind

Vil du handle billigt ind, er det vigtigt, at du ved, hvad butikkerne gør for at få dig til at købe dyrere – eller købe mere. Når Fakta siger, de gerne vil have dig til at blive lidt længere, er det ikke for hyggens skyld. Du skal bruge flere penge! Her kommer et tip til, hvordan du spotter de billige varer. Ikke dem, butikken gerne vil have du skal købe….

Brug øjnene – spot de billige varer

Når du handler ind, er det en god ide at kigge på de nederste hylder i supermarkedet. Det er nemlig her, de billige varer (ofte supermarkedets egne (discount/private label) mærker) er placeret.  I øjenhøjde – der hvor du kigger, hvis du ikke tænker dig om – vil du altid finde de dyre varer, men hvis du kigger ned, er der altså penge at spare.

På nederste hylde…

Eksempel fra mit lokale supermarked:

  • I øjenhøjde: LU digestive kiks: 11,95
  • På nederste hylde: “Super” digestive kiks: 4,25

Nej, det er rigtigt, “Super”  lyder ikke særlig smart – det er måske heller ikke meningen. Hvad angår smagen, er det ikke lykkedes mig at smage forskel. Og så vil jeg altid gå efter de billige. Prisforskellen er til gengæld til at tage og føle på. Velbekomme!

Det skal lige understreges, at det ikke kun er kiks, dette trick virker på. Du kan gøre det med langt de fleste varer. Prøv det næste agng, du handler ind – og se, hvordan du spotter de billige madvarer. De første par gange tager det lidt længere tid – men det er jo kun indtil du har lært det!

Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.