Undgå mobile “overraskelser”

Alle børn har idag mobiltelefoner. De færreste af dem er klar over, at det kan bruges som betalingsmiddel. Politiken skriver idag om det – igen. Der kan derfor ikke advares nok – trods en del offentlighed omkring emnet, eksisterer det stadig! Og de overraskelser, jeg taler om, er ikke af den gode slags. Jeg har personligt set regninger på flere tusinde kroner. Derfor tager vi lige emnet en gang til!


Politiken skriver i artiklen Dit barns mobil virker som et kreditkort

»En mobiltelefon svarer i dag til, at du giver dine børn et kreditkort uden en øvre beløbsgrænse – eller din pung fuld af penge. Det er et stort ansvar at lægge på en mindreårigs skuldre,« siger styrelsens direktør, Louise Holck, til 24timer.

Der udbydes ringetoner, billeder, animationer, javaspil, horoskoper – og for den sags skyld også porno. Børn kan ikke nødvendigvis se – eller forstå – at der skal betales for det. Og udbudet bliver næppe mindre.

Du skal gøre noget aktivt.

Dvs. du skal selv sørge for at få telefonen spærret for såkaldt indholdstakserede tjenester – og evt. få sat en øvre grænse for barnets forbrug. Du skal ikke regne med, at barnet kan styre det selv. Og du skal heller ikke satse på teleselskabets moralske ansvar.

Du har tegnet abonnementet – du bliver regnet for den ansvarlige.  Kontakt dit teleselskab og få lukket for tjenesterne. Det kan de nemt gøre. Ønsker de ikke at gøre det, skal du overveje, om ikke du har det forkerte mobilselskab.

Du skal desuden passe på med udlandstelefoni – børn forstår ikke, hvor meget dyrere, det er. Også her kan der vente dig overraskelser – af den mindre gode slags.

SPAREGRISENS relevante indlæg om børn og mobiltelefoni:

Børn og mobiler: Pas på regningen

Pas på de indholdstakserede tjenester!

Pas på telefoni fra udlandet (roaming)

Telefoni, mobil og Internet: Hold øje med priserne

Politikens artikler om emnet:

Guide: Undgå bøvl, når ungerne får mobil

Sæt grænser for barnets forbrug

Når ungerne får mobil


Astrid

One Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *