Udlej sommerhuset – og tjen lidt ekstra

Måske er det lidt af en underdrivelse, for det er noget mere end en klatskilling, man kan tjene på denne måde. Dette skyldes ikke mindst, at der er kommet nye skatteregler, der gør det mere gunstigt at udleje sit sommerhus. De fleste har jo en del perioder, hvor de slet ikke benytter deres sommerhus. Så hvorfor ikke leje ud?


Muligheden har altid eksisteret – men i år er der kommet nye regler, der gør det mere gunstigt for dig, at udleje sommerhuset.
Skat har nemlig fordoblet det bundfradrag, du kan få ved udlejning.

Lej sommerhuset ud hvis du ikke kan sælge

Boligmarkedet  er på ingen måde sælgers marked nu. Heller ikke for sommerhusejere, der gerne vil sælge. Og det kan blive et problem, hvis det er af økonomiske grunde, man ønsker at sælge. Altså at man har brug for pengene. Her kan det være en løsning at leje sommerhuset ud – i hvert fald indtil det bliver muligt at sælge. Det kan give (tiltrængte) penge i kassen.

Højere skattefradrag ved sommerhusudlejning

Fra og med i år (2011) er skattefradraget forhøjet.  Det beløb, du kan fradrage ved udlejning af sommerhuset, er nu på 20.000 kr. Dvs. af de første 20.000 kr. (brutto) du får i indtægt for udlejningen, er skattefri. Du kan naturligvis udleje yderligere, og i så fald er indtægten skattepligtig. Tidligere var skattefradraget på 10.000 – det betyder altså at det er blevet doblet. Der er altså ekstra mulighed for at tjene lidt på sommerhuset – i disse tider, hvor det kan være meget vanskeligt at sælge sommerhuse. Så der er muligheden for at få nogle af pengene hjem mens man venter på at sælge.

Flere fradrag ved udlejning af sommerhus

Der er desuden flere fradragsmuligheder. Det er nemlig muligt at fradrage vedligeholdelse af sommerhuset og andre udgifter. Der er flere måder, man kan udregne dette. Enten kan det regnes som et  fast fradrag – eller man kan føre regnskab og fradrage de reelle udgifter. Dette er den absolut korte version – vil du læse mere udførligt om, hvordan disse fradrag udregnes, kan du læse mere om fradrag ved feriehusudlejning på feriehusguide.dk.

Det er en god ide, at sætte sig godt ind i de til enhver tid gældende regler. Den ene udregningsmodel kan være givtig for nogle udlejere – og den anden for andre sommerhusudlejere.

Lej sommerhuset ud – og tjen en god skilling

Ja, det burde indlægget måske have heddet?
I hvert fald er der gode penge at tjene, hvis man har et sommerhus, som man ønsker at leje ud. Ikke mindst har de nye fradragsregler for sommerhusudlejning gjort det mere givtigt at leje ud. Hvilket da også kan ses på udbuddet af sommerhuse til leje her i 2011. Du kan læse mere om fradragene på skat.dk.


Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *