Udendørsbelysning med solceller

Vil du gerne have lys uden for?  Det kan enten være til at orientere sig i  – eller for hyggens skyld. Og synes du måske det samtidig er lidt “spild” at bruge strøm på det? Så kan det være en ide, at gå over til solcellebelysning. Der findes efterhånden et bredt udvalg i solcellelamper. Solcellerne er indbygget i lampen og lader op om dagen, og lyser når mørket falder på igen. Du bruger altså ingen strøm. På denne måde bruger den ikke strøm. Eller rettere, solcellelampen bruger kun den strøm, den selv kan producere.


Solcellelamper er bedst om sommeren

Det kan dog være en smule svært at oplade dem ordentligt i den mørkeste periode på året, hvor man evt. Må kombinere med anden belysning (faktisk samme årstid, hvor mange har lyskæder udenfor).

Solcellelamper er i dag nede i et ganske rimeligt prisleje – og fås mange steder. Og det er ikke kun de “gamle” padehatteformede, som vi har set på alt for længe. Der produceres masser af nye typer – der er nede i ganske overkommelige priser.

Censorstyret udendørslys

Skal man en gang imellem have kraftig belysning, kan man vælge at have en lampe, som man tænder, når den er i brug – og slukker igen. Eller man kan bruge censorstyret lys.

Solcellelamper er ikke kraftige nok til at være decideret arbejdslys, men er fantastisk til stemningsbelysning – og orienteringslys. Og det er ofte netop de krav, vi stiller til den belysning, vi skal have udendørs. Netop brugen af genopladelige batterier kombineret med solceller og lysdioder, giver og muligheden for en udendørsbelysning, der hverken belaster økonomien eller miljøet. Det er vist det, man kalder en win-win-situation.

Lamperne indeholder som regel et batteri, der er genopladeligt. Disse kan oplades op til 1000 gange (dvs. dagligt i næsten 3 år) inden de skal udskiftes. Også de genopladelige batterier, som solcellelamperne bruger, er nede i overkommelig pris.


Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *