Studiegældsfælden..?

Studiegæld er normalt ikke det, man forbinder med gældsfælder. Det er sådan noget med dyre forbrugslån osv. Men ikke kun – for mange har efter endt uddannelse opdaget, at de sidder i gæld til op over begge ører. Der ses nu problemer med studerende, der ikke er i stand til at tilbagebetale det, de har lånt. Dette oplyses af Skat, der ofte skal sende gældskravet videre – i form af løntilbageholdelse. Antallet af studerende, der er havnet i denne situation, er stærkt stigende.


Og egentlig er ideen vel, at man kan låne penge til at læse for – og så betale dem tilbage når man begynder at arbejde. I en forhåbentligt velbetalt job. Men det er ikke altid det scenarie, vi ser. Mange kommer slet ikke ud til noget job – velbetalt eller i det hele taget. Og så er det svært at betale tilbage. Så der er al mulig grund til at tænke sig om, før man optager studielån.

Studiejobs hænger ikke på træerne

Har man mulighed for at tage job ved siden af, kan det naturligvis hjælpe. Men heller ikke studiejobs hænger på træerne, har mange måttet indse. Og det kan friste flere til at vælge studielånet som finansiering. Og det er heller ikke fordi man skal afstå fra denne mulighed – for nogle kan det gøre forskellen på, om uddannelsen gennemføres eller ej. Men der kan være mening i at holde det på et minimum – det er trods alt som med alle andre lån – det er penge, der skal betales tilbage! Og i værste fald kan man ende der, hvor s´Skat går ind og trækker i lønnen. Det et fuldt lovligt – hvor langt, de må gå kan man se i artiklen i Politiken.dk: Skat: Misligholdte SU-lån bliver trukket i lønnen.

Og så er der naturligvis den gode gamle model, som er brugt af mange studerende gennem tiderne: At holde udgifterne på det minimale, så man ikke behøver ret megen biindtægt. Det er aldrig sjovt at skulle spare på denne måde, men måske er det til at holde netop for studerende, der godtnok ikke har mange penge – men alligevel ganske gode fremtidsudsigter. Men omgås man – og bor endda sammen med – mange andre studerende, er det med det begrænsede økonomiske råderum jo noget, som mange er underlagt.

Ender man op med en studiegæld, der er svær at overskue, har det indflydelse på ens liv i mange år frem. Det gør det sværere at købe bolig eller stifte familie eller måske starte et firma. Alt sammen noget, der koster penge. Penge, som man i så fald risikerer at skulle betale en stor del af som afdrag på SU-lånet.


Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *