Sparsommelighed og selvfornægtelse?

De to kædes ofte sammen. Lev nu livet, ikke! Hav det lidt sjovt! Og der kunne måske være lidt sandhed i det, hvis altså man har pengene til det. Har man dem ikke, er billedet derimod et helt andet. Har man en lav indtægt, kan man derimod eliminere de økonomiske bekymringer netop ved at omlægge sine forbrugsvaner.For det er dem vi følger – hvis vi ikke prøver at ændre dem!


Og vaner er, hvad det er. Vi er vanedyr. Vi gør det, vi plejer at gøre, og finder en eller anden tryghed i det. Og forsvarer det med næb og kløer!

Stress og forbrug

Og i virkeligheden er en del af vanerne jo noget vi gør fordi vi ikke ved hvad vi ellers skal gøre. Ting, vi tror, man skal have. Ting, de andre har. Meget forbrug er stress-forbrug. Vi har travlt, så vi køber færdigretter. Vi er trætte, så vi køber cola og chokolade. Vi skal absolut have bil, ellers kan vi ikke nå det hele (og så er det vi skal nå at tjene penge til bilen også, ikke?).

Sparsommelighed er ikke just trendy. Det forbindes med en form for selvfornægtelse. Sætte tæring efter næring? At suge på labben? At vende hver 25-øre? Ja, det lyder ikke spændende – men så trist behøver det altså heller ikke at være!

Vi køber måske tøj, smykker eller andet for at trøste eller belønne os selv (L’oreal-logik: ”fordi du har fortjent det”). Eller vi går ud og spiser. Alt i alt løber det op, så kunne vi afhjælpe stress-problemerne, kunne vi sikkert også få meget mere styr over økonomien.

Så sjovt er det heller ikke.

Har du en god indtægt, kan du selvfølgelig vælge at acceptere dette stress-forbrug. Og det er der mange, der gør, det er alment accepteret, hvorimod spareplaner bliver regnet for (unødig) askese. Selvfornægtelse. Er man derimod i lavtlønsområdet (eller uden job) eller af anden grund trængt økonomisk (gæld for eksempel), er det fatalt at forbruge på denne måde.

Ingen penge sidst på måneden, ubetalte regninger, ikke råd til ferie, man er nødt til at tage et ekstra job, eller overarbejde (med mere stress til følge). Hvem sagde: ”Lev nu livet, ikke! Hav det lidt sjovt”. Muligvis en, der ikke har prøvet det.

Vend det til noget positivt.

Nu er det jo heller ikke meningen, at dette skal være en klagesang. Moralen er i virkeligheden: du skal lave dine vaner om. Du skal turde kigge kritisk på dit forbrug. For langt de fleste er der noget at hente. Vil du ikke hellere være på mere sikker (økonomisk) grund end at få snacks, slik, sodavand, tøj og ting, du ikke har brug for? I hvilken grad, det er nødvendigt – og relevant – er selvfølgelig op til den enkelte. Du kan kun blive klogere – på dig selv og dit forbrug.

Husk tilbage…

Når jeg går i gang med at udforske dette til bunds, skyldes det at jeg for ganske få år siden levede af SU samtidig med, at jeg var enlig forsørger. Så selvom jeg har lavtlønsjob nu, så har jeg ligget meget lavere i indtægt, for bare få år siden. Og da har jeg levet af meget lidt. Fordi jeg ganske enkelt ikke havde pengene, der var ikke noget at diskutere. Jeg føler mig reelt ikke meget mere fri i dag, selvom jeg tjener penge.

Så hvis jeg går tilbage til nogle af mine gamle SU-vaner, kunne jeg virkelig spare noget! Og hvis nogen griner af mig, når jeg viser et par bukser frem, jeg har købt på loppemarked til en tyver, og siger: ”Man skulle tro, du stadig var på SU…” har jeg kun at sige: ”Ja, ikke”. Man kunne jo tage det som et kompliment, ikke.


Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *