Sparepære til PH-lampen

November 15, 2009
Spar penge med Sparegrisen

Glødepæren er død, sådan næsten da. Men det er PH-lampen ikke. Og eftersom der ikke er megen plads i en PH-lampe, kan man ikke “bare” udskifte den med en sparepære/lavenergipære. De er ganske enkelt for store. En PH-lampe vil oftest bruge en 100w pære og dette vil svare til ca. 20 w lavenergi – en pære, der er for stor mange lamper – ikke bare PH.

Nu har jeg ikke selv PH-lamper, men er ofte blevet spurgt på arbejde af folk, der ikke ved, hvad de skal stille op. “Vil I have, at vi skal smide lampen ud?”, bliver der spurgt. Men så dramatisk er det slet ikke. For mig at se, er der – umiddelbart – 2 muligheder.

Lavenergipære til PH-lampe: sæt den i på en anden måde

Jeg fandt nemlig en anvisning på Politiken.dk, der viser, hvordan man kan sætte den store sparepære i PH-lampen. Den pære, de taler om her, er en 23w, hvor jeg er vant til, at det er en 20w, man skal bruge for at matche en 100w glødepære. Men fremgangsmåden må være den samme. Jeg indrømmer, at fremgangsmåden ser noget mere kompliceret ud end hvis man “bare skifter pære”.

Men den gode nyhed er, at det ikke er ret tit, det skal gøres. Lavenergipæren har nemlig en levetid på 10.000 timer, hvor en glødepære kun holder i 1000 timer. Der er altså flere år imellem, at man skal skifte pære. I mangel af PH-lampe, har jeg ikke afprøvet metoden.

Politiken.dk: Sådan får PH-lampen plads til en A-pære

En krystalpære til PH-lampen.

Og her kommer den anden mulighed, for dem, der ikke er interesseret i at lave denne operation – eller som ikke kan lide lyset fra lavenergipæren. I stedet skal du købe en såkaldt krystalpære. De har samme størrelse som glødepæren – og lyset er så tæt på glødepæren, som man kan komme uden at bruge glødepære. I stedet for glødetråden sidder der en halogenstift indeni. Hvis du skal bruge 100w skal du vælge en 70w krystalpære, der giver det samme lys. De er altså moderat energibesparende.

Del dette på Facebook!

Ligenende indlæg

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*