Spar penge og energi: Lyskæder på solenergi

Mange af os bruger lyskæder – mange lyskæder. Den slags bruger energi lige som al anden belysning. Bruger man dem meget, kan det blive en dyr fornøjelse. Men en ny generation af kæder er på vej. De kører på solenergi – egentlig en videreudvikling af solcellelampen. Samtidig har de lysdioder i stedet for pærer. Det gør, at de bruger mindre energi – for de solcelledrevne betyder det i praksis, at de kører længere på en opladning. Så det er ved at være noget, der er pengene


Solceller under udvikling

Det er noget, der er på begynderstadiet – men på vej frem. Jeg har fundet et link til et sted, hvor du kan læse om fænomenet. http://dingenot.wordpress.com/2007/12/21/milj%C3%B8venlige-lysk%C3%A6der-til-vinterm%C3%B8rket/ Der er et par links videre til sider, der sælger kæderne. Det er udenlandske sider, men det betyder jo knap så meget i disse e-handelstider. Jeg forventer, at de snart finder vej til de danske butikshylder.

Lavere priser – bedre udvalg

Derfor behøver du ikke  smide de gamle ud. Men måske skulle den næste, du køber, være af den solcelledrevne slags? Jeg har allerede fundet mit første eksemplar – solcelledrevne “stave” fra IKEA. Og flere kommer til. Og det er faktisk ret sjove ting, man kan få. Og det udvikler sig støt. Priserne falder og kvaliteten og udvalget øges. Flere og flere af dem ligner til forveksling de “rigtige” lyskæder, jeg havde engang. Nu er de blot på solenergi.

Det er naturligvis solenergi i det små. I det store perspektiv skulle man naturligvis have en stort solcellepanel på taget og producere sin egen strøm. Men dette er da et sted at starte – og et sted alle kan være med.

Jeg ved i hver fald, at mine fremtidige lyskæder gerne skulle være af denne slags – så jeg holder et vågent øje. Fortsættelse følger…

OPDATERING 22. maj 2008

Her kommer til link til solkongen.dk, der sælger soldreven belsyning, heriblandt lyskæder. Det er dog ikke helt billigt – endnu. www.solkongen.dk


Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *